Annonce
Kultur

Se videoen: Skattejægere finkæmmer havbunden for historisk anker

Skipper Kim Schmidt og havnemuseets folk følger med på skærmene, da søgningen efter Fregatten Jyllands anker er i fuld gang onsdag formiddag. Havbunden i et område ud for Sandbjerg Vig finkæmmes. Foto: Mads Dalegaard
Juelsminde Havnemuseum har indledt jagten på ankeret, som Fregatten Jylland mistede for snart 100 år siden under sit ophold i Sandbjerg Vig.

Juelsminde: Onsdag begyndte en god, gammeldags skattejagt til havs.

Juelsminde Havnemuseum har sat sig for at afsøge dele af havbunden mellem Sandbjerg Vig og Endelave for at finde et af Fregatten Jyllands to gamle hovedankre.

Det gik tabt i vinteren 1922, da det pensionerede krigsskib drev ud fra sin daværende plads ved Sandbjerg Vig og først tre dage senere strandede ved Endelave.

Annonce

- Hvor blev ankeret af? Det er en gåde, og det er det, der pirrer os, forklarer en af søgningens drivkræfter, Finn Jensen.

Sommerfugle i maven

Avisen besøger ham og den øvrige besætning ombord på katamaranen, der fungerer som søgefartøj.

Der er rejst finansiering til to dage på vandet med professionelle. Startskuddet lød klokken ni om morgenen.

Finn Jensen, 81 år, Henning Ankjær Pedersen, 67 år, og Tage Rasmussen på 82 er havnemuseets repræsentanter ombord på katamaranen. Alle tre er meget engageret i søgningen og ikke mindst historien om Fregatten Jylland og dens ophold ved Juelsminde fra 1912 til 1925. Foto: Mads Dalegaard

I dagene op til baskede sommerfuglene livligt i maven på de involverede, der også venter besøg af DR og TV2.

- Jeg har faktisk ikke sovet ret godt i nat. Der har været så meget at spekulere på og ting at huske. Og så er der hele spændingen omkring det, siger en anden af drivkræfterne, Henning Ankjær Pedersen.

Sammen med fætteren Finn Jensen og Tage Rasmussen følger han finkæmningen på nærmeste hold som havnemuseets udsendte.

Annonce

Langt ned i dybet

Firmaet på opgaven, JD Contractor, bruger et system, der danner billeder af havbunden ved at udsende en bred vifte af stråler og registrere tiden, de tager om at returnere.

Andet udstyr reagerer på forekomst af jern helt ned på 30 meter under havbunden.

Søgefartøjet er en katamaran med to gange 300 hk dieselmotorer. Foto: Mads Dalegaard

Katamaranen sejler frem med en hastighed svarende til ni kilometer i timen, så der skal følges godt med på skærmene i styrehuset.

- Vi har taget 10.000 kvadratmeter i dag indtil videre, siger dykkeren Anders Schmidt.

Han skal en tur i vandet, hvis udstyret begynder at bippe i højt tempo, og et fund på havbunden skal undersøges nærmere.

Annonce

Anden omgang

Da havnemuseet sidste år gjorde det første forsøg på at finde ankeret, var et par meget store sten og noget metaltråd de eneste fund.

Denne gang undersøges et større område – både Fregatten Jyllands sandsynlige rute og den mindre sandsynlige. Søgningen vil stå på i op til tolv timer per dag.

Besætningen kan roligt bevæge sig rundt på katamaranen. Den er velegnet til søgningen, fordi den har to skrog og dermed ikke gynger som andre både. Foto: Mads Dalegaard

- Det kræver tålmodighed, men vi har masser af kaffe på kanden og får flere besøg, siger Henning Ankjær Petersen.

- Vi får også lidt røverhistorier, tilføjer Anders Schmidt.

Annonce

Nitte på førstedagen

Da klokken bliver 13, er det ved at være frokosttid. Søgningen indstilles for en stund, inden kursen sættes mod et nyt område ud for As Hoved.


Vi har haft nogle rigtig gode bid herude.

Tage Rasmussen


Avisen forlader skattejægerne og bliver sejlet ind til land af Preben Frandsen, der også er havnemuseumsmand og spændt på søgningen.

Preben Frandsen er næstformand i havnemuseet. Han står for at sejle gæster til og fra katamaranen og følger søgningen med stor interesse. Foto: Mads Dalegaard

- Jeg kunne ikke sove i nat. Jeg kom i tanke om noget stenros, jeg var i fuld berøring med ved As Hoved for mange år siden ombord på båden her. Måske har fregatten ramt det og mistet ankeret der, spekulerer han.

Sidst på eftermiddagen giver Tage Rasmussen en status.

- Vi har haft nogle rigtig gode bid herude. Der så ud til at være noget, men så har dykkerne været nede og igen kun fundet sten. Vi troede ellers på det, for vi havde rigtig gode udslag på systemet. Men desværre var det nitter, siger han over telefonen og fortsætter:

- Nu kører vi et par linjer mere, og så fortsætter vi i morgen.

På Stormolen i Juelsminde ses det største af de to hovedankre. Det blev fundet af en fisker. Det andet hovedanker blev ikke fundet, men nu skal det være, mener havnemuseet. Foto: Mads Dalegaard
Søgningen set fra styrehuset med skipper Kim Schmidt ved roret. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Horsens

En kvælersnor for udviklingen: Det er alt for snævert, lyder det fra 20 landsbyer

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

AC Horsens

Her er hullerne: AC Horsens har mistet halvdelen af startopstillingen

Horsens For abonnenter

Kommunen afviser dispensation: Autocentralen skal flytte dæklager på Vejlevej, men naboerne er ikke tilfredse

Horsens

19-årig stak af med tre kartoner smøger fra Bilka

Annonce