Annonce
Erhverv

Kabinescooterne myldrer frem og indtager nu også autoforhandlerne

Autoforhandler Claus Voetmann fra Nørre Snede prøver noget nyt - nemlig kabinescootere. Kunderne er allerede blevet nysgerrige, fortæller han. Foto: Peter Hald
NS Autocenter i Nørre Snede har fået sin første kabinescooter hjem. Og det bliver nok ikke den sidste.

Nr. Snede: De små elektriske kabinescootere er blevet meget populære i de senere år, og nu kan disse køretøjer også købes i Nørre Snede. Claus Voetmann, indehaver af NS Autocenter på Fællesvej 12 i Nørre Snede, er blevet forhandlere af Bach Kabinescootere, og han har allerede fået sit første eksemplar hjem - en mørkerød splinterny Bach delux 26.

- Jeg forventer mig en del af kabinescooterne. Der er ikke ret mange forhandlere af dem her i det midtjyske. De nærmeste forhandlere ligger i Horsens og Silkeborg - så vores placering her i Nørre Snede er ret god, siger Claus Voetmann.

Han har allerede konstateret, at interessen i høj grad er der blandt kunderne:

Annonce

- Jeg lavede en lille video på vores Facebook-side forleden, og den fik ret hurtigt 800 visninger, og dagen efter var der to mulige kunder, der ringede og spurgte interesseret, siger Claus Voetmann.

- Jeg kan godt forstå, at kabinescootere er blevet populære. Mange ældre nyder godt af, at de stadig kan være aktive og mobile, siger Claus Voetmann. Foto: Peter Hald

Normalt er det almindelige personbiler eller varebiler, som NS Autocenter sælger og servicerer, men kabinescooter-markedet er vokset kraftigt, og i de senere år er kabinescooterne blevet mere og mere avancerede og ligner efterhånden rigtige små biler.

- De er blevet meget populære blandt ældre og blandt handicappede, og de findes i mange forskellige versioner. Der er de små versioner, der ikke kræver kørekort - det er dem, der må køre op til 30 km/t. Så er der også 45-udgaver, og der er de store modeller, der kan køre op til 80 km/t. De kræver selvfølgelig kørekort, forklarer Claus Voetmann.

Nogle udgaver er handicapvenlige med førersæder, der kan drejes, så man lettere kan komme ind og ud, og med hensyn til handicap-udgaverne kan Claus Voetmann konstatere, at der er en række forskellige tilskudsmuligheder.

- Jeg kan godt forstå, at kabinescootere er blevet populære. Mange ældre nyder godt af, at de stadig kan være aktive og mobile, selv om de måske ikke længere har kørekort. De fleste bruger dem til en indkøbstur eller måske en lille udflugt. Og her hos os vil det jo være oplagt at tage en kabinescooter fra Nørre Snede og ned til Restaurant Rørbæk Sø, når den genåbner her 3. juni. Kabinescooterne har i øvrigt fået bedre rækkevidde, og afhængig af batteripakken kan de køre fra 100 kilometer til 210 kilometer på en opladning, siger Claus Voetmann.

Også vare-versioner

En særlig variant af de små elektriske køretøjer er de nyudviklede vare-udgaver. Og de modeller åbner for et helt nyt marked.

- Der findes flere forskellige typer med lukket lad, og nu kommer der også snart en model med åbent lad - faktisk en slags mini-pickup truck. Disse køretøjer bliver rigtig interessante, for her kan der være et stort marked blandt virksomheder, siger Claus Voetmann.

I takt med at kabinescootere er blevet mere avancerede og ligner små biler, er priserne rykket op. De tre-hjulede Bach 30 km/t version, som Voetmann har fået hjem, står til en pris af 72.580 kroner, og de større firehjulede modeller kan godt koste over 100.000 kroner.

- Det er selvfølgelig også en del penge, men komforten er som i en bil, og de er jo også betydeligt mere sikre end de åbne elektriske scootere, konstaterer Claus Voetmann.

- Køretøjerne produceres i Kina, men herhjemme får de et grundigt tjek. Importøren ASSP - Danish Electric Vehicles A/S går dem nøje efter, inden de sendes ud til os, oplyser Voetmann.

Annonce

Ægtepars salg eksploderer efter økonomisk mavepuster: - For det meste kan vi samarbejde

Hedensted For abonnenter

Tiltalte i sag om millionbedrageri afviser alt: Vi anede ikke, der foregik noget ulovligt, før vi blev anholdt

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Gruppen af 80+ eksploderer i Horsens Kommune: Fra 2024 er der brug for et nyt plejehjem hvert år for at sikre en plejebolig til alle, der har behov

Horsens For abonnenter

Før kiggede folk overbærende: Nu snører Kaare boksehandskerne og får stød i hjernen for at undgå ukontrollerede bevægelser

AC Horsens

AC Horsens jagter en matchbold: Tre ting gør holdet til favorit på den svære udebane i Nykøbing

Kultur

I gamle dage var der ikke meget at råbe hurra for i Horsens Statsfængsel - dét var der tirsdag

Økonomien bremser op: Faldende boligpriser og store rentestigninger i vente

Horsens

Det skal være slut med graffiti og knuste ruder: Ejer af øjebæ ved Vejlevej har købt øvrige ejere ud for at forskønne skæmmet ejendom

Sport For abonnenter

Kommentar: Mesterskabet er langt væk - derfor er HIC nødt til at fordele lønkronerne anderledes, hvis man vil retur til finalerne

Horsens

Livlig debat om forsvars-forbeholdet: Bliver det dyrere, hvis vi siger ja, og bliver Danmark mere sikkert?

Erhverv

39-årige Iben fra Vejle er blevet slagter i Glud: Uddeler luftede ideen for hende for flere år siden

Topledere mødes i Esbjerg: 10.000 vindmøller skal tidoble kapacitet for havvind i Nordsøen

Brædstrup

Skal Horsens have sin egen camino? Landsbyråd vil binde landsbyer i området bedre sammen

Hedensted For abonnenter

Få overblikket her: Er fjernvarmen på vej til din by?

Horsens

Omdiskuteret skulpturallé har fået sit gennembrud, og flere skulpturer er på vej: Formand foreslår, at der rejses et attraktions-skilt ved motorvejen

Annonce