Annonce
Brædstrup

Kabale på plads: To nye præster er klar til at blive indsat

Tirsdag 29. juni er der indsættelsesgudstjeneste i Brædstrup Kirke for de to nye sognepræster Anders Frank og Peder Kjærsgaard Roulund. Foto: Peter Hald
Brædstrup og Tønning-Træden sogne får nye præster, der bliver indsat den 29. juni.

Brædstrup/Tønning/Træden: Efter en del ventetid kan menighedsrådene i Brædstrup og Tønning-Træden nu omsider offentliggøre navnene på de to præster, der skal fastansættes i henholdsvis Brædstrup og Tønning-Træden sogne.

I Brædstrup bliver det den 49-årige Anders Frank, der tiltræder i sit nye embede efter indsættelsesgudstjenesten tirsdag 29. juni klokken 19 i Brædstrup Kirke.

Anders Frank kommer fra en vikarstilling i Bording-Christianshede pastorat i Ikast-Brande provsti, hvor han har været ansat siden marts. Den nye Brædstrup-præst afløser Søren Peter Villadsen, der har været vikarpræst primært i Brædstrup i de seneste to år. Søren Peter Villadsen rykker videre til et nyt vikariat i Sabro.

Annonce

I Tønning-Træden bliver det den 48-årige Peder Kjærsgaard Roulund, der træder til i en halvtidsstilling, hvor han afløser Helle Margrethe Krogh, som også har vikarieret de seneste to år.

Peder Kjærsgaard Roulund bliver ligeledes indsat ved indsættelsesgudstjenesten i Brædstrup den 29. juni.

Menighedsrådsformand Henning Emil Jensen fra Brædstrup Menighedsråd er glad for, at præsteansættelserne nu er på plads, da det har taget et stykke tid at få kabalen til at gå op.

- Vi fik 10 ansøgninger i alt til de to stillinger. Det er faktisk ret flot, da der er præstemangel i øjeblikket. Og jeg tror, at vi bliver rigtig tilfredse med de to nye præster, siger Henning Emil Jensen.

Flytter ind i ny præstebolig

Anders Frank og Peder Kjærsgaard Roulund vil dække Brædstrup pastorat sammen med sognepræst Pia Skovmose, der primært er tilknyttet Sdr. Vissing og Grædstrup kirker.

Anders Franks baggrund som præst er, at han har gennemført pastoralseminariet, der er en efteruddannelse for akademikere, der vil være præster.

- Jeg er en såkaldt "paragraf 2 præst", da jeg ikke er cand.theol., men cand.mag. i religion og historie, og jeg har så taget pastoralseminariet, den praktiske efteruddannelse, som man skal igennem efter universitetet, forklarer han.

49-årige Anders Frank bliver primært præst i Brædstrup, hvor han afløser Søren Peter Villadsen. Privatfoto

Anders Frank har tidligere undervist på HF i historie og religion og været kirke- og kulturmedarbejder i Rind-Kollund pastorat i godt tre år. Sideløbende har han taget efteruddannelse ved Viborg Stift.

- Jeg glæder mig til at komme til Brædstrup, og det passer godt for min hustru Pernille også. Hun arbejder i Silkeborg som lærer på Th. Langs Skole.

Som noget lidt usædvanligt kan Anders Frank og hans familie flytte ind i en forholdsvis nybygget præstebolig ved Ring Sø.

Præsteboligen vil blive fyldt op:

- Vi har tre døtre på 12, 16 og 19 år, så vi har jo brug for noget plads, siger Anders Frank.

Han er oprindelig bornholmer, men har studeret i Aarhus, og hans nye embede i Brædstrup er hans andet embede som præst. Det første var vikarstillingen i Bording-Christianshede Pastorat.

Annonce

Også foredragsholder

Den anden nye lokalpræst, Peder Kjærsgaard Roulund, der i øjeblikket er vikarpræst ved Alderslyst Kirke i Silkeborg, har været præst siden 2006 og har været præstevikar i mange år. Han er gift med sognepræst Majbritt Kjærsgaard Roulund, der er sognepræst ved Them og Virklund kirker. Parret har to sønner på 10 og 12 år.

Familien bor i Silkeborg, så der er ikke så lang vej at køre til Tønning-Træden.

- Ud over arbejdet som præst er jeg også foredragsholder, og jeg har holdt foredrag om blandt andet kirkelige emner, blandt andet om den danske og norske kirke under anden verdenskrig, fortæller Peder Kjærsgaard Roulund, der er født og opvokset i Herning.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Annonce