Hvordan kan det gå til, at Aarhus Letbane fra flere stationer ikke kan medtage mennesker i kørestol? Det lader til at være kommet som en overraskelse for letbanen selv.
AARHUS: Mysteriet om, hvorfor mennesker i kørestol flere steder på den nyåbnede strækning Aarhus - Odder ikke kan komme med Aarhus Letbane vokser.
Som avisen beskrev 31. august, er der syv steder et cirka 20 centimeter bredt gab mellem tog og perron.
Avisen har spurgt Aarhus Letbane om, hvad der egentlig er gået galt. Inden vi bringer svaret, kigger vi lige på nogle af de nyhedsbreve, letbanen gennem årene har sendt ud.
Lad det være sagt med det samme: Intet tyder på, at det fra starten af var meningen, at kørestolsbrugere skulle efterlades på perronen.
Hør her, hvad letbanen skrev i et nyhedsbrev allerede i 2012: "Vidste du ... at alle tog vil være tilgængelige for kørestolsbrugere", står der i nyhedsbrevet, som fortsætter: "I udformningen af letbanens etape 1 skal det sikres, at kørestolsbrugere har adgang til alle perroner og tog på lige fod med andre".
Javel.
Fokusgruppe kigger på problemet
Aarhus Sporveje har nedsat en fokusgruppe til at kigge på problemet med den store afstand mellem perron og tog flere steder på strækningen Aarhus - Odder. En af de løsninger, der er i spil er mobile ramper.
En anden løsning er at lade letbaneføreren yde assistance.
En tredje løsning er at køre passagerer til nærmeste station, hvor der er adgang for handicappede.
Der ventes at opstå lignende problemer på strækningen Aarhus - Grenaa.
Kilde: Aarhus Letbane.
Afstand: Fem centimeter
Heller ikke i et nyhedsbrev udsendt i december 2014 er de handicappede glemt.
"Letbanen skal lette hverdagen for alle. Offentlige transportmidler kan være en udfordring for personer med et handicap. Måske er afstanden mellem perron og tog kun afmålt efter skridt frem for kørestolshjul ...", står der.
Med tilføjelsen:
"Det er allerede besluttet, at afstanden mellem letbanens døre og de nye perroner kun bliver cirka fem centimeter, så en kørestol kan komme ind og ud uden hjælp."
Altså snakker letbanen på det tidspunkt om en afstand på fem centimeter. Som nævnt er afstanden syv steder i virkeligheden 20 centimeter. Endda lidt mere, indtil letbanen her i efteråret får monteret en gummiliste under dørene.
Da letbanen i marts 2017 udsender sit tredje nyhedsbrev om, hvor handicapvenlig, letbanen er, får den heller ikke for lidt.
"Blind, dårligt gående eller i kørestol? Kom bare ombord", står der i overskriften.
- Vi er meget tilfredse
Det fremgår af artiklen, at medlemmer af Danske Handicaporganisationer er taget med på råd undervejs. De har været med i letbanens såkaldte advisory board, som netop skulle sikre optimal tilgængelighed til letbanetogene for handicappede.
- Vi er meget tilfredse med det endelige resultat af et samarbejde, der har fungeret upåklageligt. Jeg synes, at Letbanen er kommet frem til en rigtig god løsning, og jeg kan se, at de har lyttet til mange af vores anbefalinger. Eksempelvis er afstanden mellem dørene og perronen så lille, at man nemt kan køre en kørestol ind i toget, siger et af medlemmerne i artiklen.
På den måde virker det som om, at letbanen på det tidspunkt er overbevist om, at der ingen problemer er med handicapvenligheden overhovedet.
Og at det kom som en stor overraskelse, at togene ikke kørte tæt på alle perroner.
Men sådan forholder det sig slet, slet ikke, lader Aarhus Letbane forstå i et skriftligt svar til avisen.
Perronerne ligger i kurver
Her gentager Aarhus Letbane, at problemet især skyldes, at en del af de gamle perroner ligger i kurver. Og for at letbanetogenes hjørner ikke skal komme i konflikt med perronforkanterne, er det nødvendigt at lave en større afstand mellem tog og perron end de 7,5 centimer, som ellers er normen.
Men den forudsætning har hele tiden har været kendt af de mennesker, der arbejdede med at gøre letbanen tilgængelig for handicappede, eksempelvis Handicaprådet, skriver letbanen.
Den melding forstår Birte Rerup, medlem af Aarhus Kommunes Handicapråd og udpeget til at være med i letbanens advisery Board, ikke.
- Perronerne inde i byen har vi været ude at besigtige, men vi har aldrig haft lejlighed til at besøge perronerne på strækningen Aarhus - Odder. For 14 dage siden fik vi pludselig at vide, at nu åbner den nye strækning, og at der nogle steder ville være et gab mellem perronkant og tog på 20 centimeter, siger hun.
En ting mere tyder på, at letbanen har glemt at finde tommestokken frem i tide.
Skinner skal flyttes
Der er nemlig problemer på yderligere fire stationer. Her skal skinnerne flyttes i nærmeste fremtid, så skinnerne kommer nærmere perronen. Det drejer sig om Mårslet, Vilhelmsborg, Malling og Rude Havvej.
Men hvis Aarhus Letbane vidste, at der ville blive problemer - hvorfor fik man så ikke skinnerne flyttet, da letbanen på strækningen i næsten to år lå stille?
Her svarer letbanen, at det var nødvendigt at lave præcise målinger på alle de færdigbyggede perroner sammen med letbanetogene. Og det blev først muligt, da testkørslerne på strækningen begyndte midt i juli i år.
Jamen, letbanen må vel på forhånd vide, hvor bredt et letbanetog er? Eller hvad?
På den måde hober spørgsmålene sig op.
Og mysteriet om, hvorfor mennesker i kørestole efterlades på perronerne af en letbane, der skulle være yderst handicapvenlig, ser ud til at vokse i stedet for at blive mindre.
