Annonce
Horsens

Kørelærer blev lam af blodprop: Det er et slidsomt comeback

Søren Laursen fra City Drive blev sidste år ramt af en blodprop i hjernen og blev lam i venstre side af kroppen. Efter intensiv genoptræning er han snart parat til sit comeback i branchen.
Kørelærer og indehaver af City Drive i Østergade, Søren Laursen, blev sidste år ramt af en blodprop, der lammede venstre side af hans krop. Efter måneder med daglig genoptræning er han nu inden længe klar til at genoptage sin kørelærer-gerning.

Horsens: Det er en varm augustdag, da Søren Laursen og hans kæreste Randi Estrup vælger at tage til Mosstock Festival ved Skanderborg. Der bliver drukket øl, og stemningen er god.

Hvad den dengang 55-årige Søren Laursen på det tidspunkt ikke er klar over er, at når han vågner dagen efter, lørdag 3. august, er det til en hverdag, hvor han er blevet ramt af en blodprop i hjernen og deraf lam i hele sin venstre side af kroppen.

I dag, et halvt år efter, er det atter en gående Søren Laursen, der byder velkommen i indkørslen til sin køreskole i Østergade. Han er stadig påvirket af sin lammelse, men han går oprejst, som han understreger med et sagte smil.

- Jeg har haft min egen køreskole, City Drive, i 17 år. Det er et meningsfuldt arbejdsliv for mig, så der er, udover min familie, noget at kæmpe for, fortæller han, mens han byder indenfor i køreskolen, hvor man både kan tage kort til motorcykel og bil.

Annonce

Det var syrealistisk at ligge der og ikke kunne rejse sig. Mine øjne pegede stik mod højre. Det var en voldsom oplevelse, og er det stadig, når jeg tænker på det. Det er ikke til at vænne sig til.

Søren Laursen

Kan ikke vænne sig til

Den tidlige morgenstund, 3. august sidste år, står tydeligt printet i hukommelsen på ham. Da han vågner, går det op for ham, at han ikke kan rejse sig eller mærke sin ene side. Desperat og panikslagen kalder han på sin kæreste Randi.

- Det var surrealistisk at ligge der og ikke kunne rejse sig. Mine øjne pegede stik mod højre. Det var en voldsom oplevelse og er det stadig, når jeg tænker på det. Det er ikke til at vænne sig til, fortæller Søren Laursen, der er far til to større børn og en pige på seks år.

Han blev kørt til Skejby Universitetshospital. Her kunne man konstatere, at det var plak i halspulsåren, der havde revet sig løs og derefter sat sig i hjernen.

- Jeg fik foretaget trombolyse, der opløste blodproppen, og efter en uge kom jeg videre til Regionshospitalet Hammel Neurocenter, til genoptræning i to måneder. I dag er jeg fortsat indlagt på Vital Horsens, hvor jeg genoptræner seks timer om dagen og har fået lov til at opholde mig hjemme derudover. Det er et slidsomt comeback, jeg har gang i, fortæller Søren Laursen.

Som følge af hændelsen skal Søren Laursen op til en køreprøve for at generhverve sit kørekort og sit arbejdsliv.

Fokus på familie og arbejde

Søren Laursen er tidligere bryder med en JM-titel som 40-årig i bagagen. Desuden har han været en engageret bokser i mange år. De passioner har han dog nu valgt at lade være fortid nu.

For ikke at være nødsaget til at lukke sin køreskole ned, inden han er helt klar, har Søren Laursen ansat en kvindelig kørelærer, der derudover også agerer hans private kørelærer.

Hvad årsagen til blodproppen har været, er uvis. Selv er Søren Laursen overbevist om, at det har været en kombination af arvelighed og et liv med lidt for meget om ørerne.

- Jeg har det bedst i vigør. I 2017 rykkede jeg køreskolen fra Kattesund til Østergade, hvor vi også bor. Her har jeg istandsat hele komplekset, erhverv og bolig. Jeg har ikke følt mig stresset, men der har været nok at give sig til og tænke over, siger han.

Hans mor fik en blodprop som 62-årig og døde senere af en hjertefejl. Søren Laursen er efterfølgende blevet undersøgt. Hans hjerte fejler intet, lød meldingen.

- Der er så meget at være taknemmelig for i det her. Jeg er her endnu, helbredt og kan nyde min familie - og mit arbejde, hvor jeg snart afslutter mit første hold teorielever.

- Det har kostet en del elever, at jeg har måttet trække mig for en periode. Men nu håber jeg, at jeg kan få genopbygget det hele igen med tiden, siger Søren Laursen.

For ikke at være nødsaget til at lukke sin køreskole ned, inden han er helt klar, har Søren Laursen ansat en kvindelig kørelærer, der derudover også agerer hans kørelærer op til den køreprøve, der snart skal beståes. Foto: Morten Pape
At det seneste halve år har været mere end krævende fysisk og mentalt, lægger Søren Laursen ikke skjul på. Hvad årsagen til blodproppen har været, er uvis. Selv er han overbevist om, at det må være en kombination af arvelighed og et travlt liv. Foto: Morten Pape
Søren Laursen har drevet køreskole i 17 år. Stedets borde i teorilokalet fortæller, at skolen gennem tiden har rundet mange elever. Foto: Morten Pape
Hos City Drive kan man både tage kørekort til motorcykel og bil. Omend Søren Laursen har måttet trække sig fra sin kørelærer-gerning det seneste halve år, melder han nu, at han er parat til at vende helt tilbage inden længe. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bilist fik ildebefindende og endte i baghave

Læserbrev

Trods corona-krise: Betal dit medlemskontingent!

Læserbrev: Vi står midt i en historisk krise, hvor samfundet mere eller mindre er lukket ned. Det udfordrer os alle - herunder vores foreninger, klubber og alle vores frivillige. Foreningerne i Horsens kommune ligger p.t. øde hen, uden aktivitet, med tomme klubhuse, ingen træninger, ingen kampe og ingen socialt samvær. Det betyder, at vores foreninger er (eller kan blive) udfordret på økonomien i form af manglende indtægter fra stævner, cups, sponsorater, indtægtsgivende arrangementer, kontingenter, m.m. I yderste konsekvens kan det få fatale følger for vores foreninger i form af lukninger. Desværre har jeg den seneste tid hørt fra flere personer, at de overvejer deres medlemskab af den lokale idrætsforening - når nu de ikke ”får noget for pengene”. Det gør mig frustreret at høre disse udmeldinger, for det er netop nu, at vi skal stå sammen, vise samfundssind og bakke op om vores foreninger. Mennesker er sociale væsner der har et fundamentalt behov for at være sammen med andre mennesker. Derfor indgår de fleste af os i fællesskaber i familien, med venner, på jobbet og i foreninger. Jeg ynder at sige, at mennesker er flokdyr, der skal stimuleres socialt. Den nuværende corona-krise gør, at vi skal holde os indendørs og isolere os fra andre mennesker. Det strider direkte mod vores menneskelige natur, hvilket udfordrer os som individer. Derfor tror jeg, at vi mere end nogensinde før har behov for vores foreninger. Når vi kommer ud på den anden side af krisen, har vi i den grad behov for at blive socialt stimuleret og få plejet vores sociale relationer i fællesskabet med andre mennesker. Så min klare opfordring: Betal dit medlemskontingent og støt op om din lokale forening. Så kan vi igen mødes i fællesskabet om den idræt eller foreningsaktivitet, vi brænder så meget for.

Annonce