Annonce
112

Kør bil, når du kører bil: Politiet sætter ind mod uopmærksomme trafikanter

Kør bil når du kører bil. Sådan lyder budskabet, når politiet i denne uge gennemfører en landsdækkende uopmærksomheds-kampagne. Arkivfoto
I denne uge holder politiet særligt øje med bilister, der foretager sig alt muligt andet end at køre bil, når de sidder bag rattet.

Horsens: Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken.

Og for at bringe det tal ned og få bilister til at holde fokus på netop at køre bil, når de sidder bag rattet, sætter Sydøstjyllands Politi sammen med landets øvrige 11 politikredse i denne uge ind med en uopmærksomhedskampagne.

- Det betyder, at vi har patruljer på gaden, der er særligt opmærksomme på, at bilisterne ikke bruger tid på alt muligt andet end at køre bil, når de sidder bag rattet, siger politikommissær Christian Skytt fra Sydøstjyllands Politi.

Han understreger, at selvom det selvfølgelig også handler om ikke at bruge mobiltelefon bag rattet, er der mange andre ting, der kan tage fokus fra bilisterne.

Annonce

Kan ende fatalt

Og ifølge en undersøgelse fra Rigspolititets Nationale Færdselscenter er der god grund til, at politiet sætter ind.

Undersøgelsen, der har observeret, hvad 26.000 bilister foretager sig bag rattet, slår fast, at omkring seks procent af alle førere af personbiler og varevogne gør noget, der kan distrahere dem og tage deres fokus fra trafikken, mens de sidder bag rattet. Det kan bl.a. handle om at tale i håndholdt telefon, indstille deres gps eller spise eller drikke, mens bilen er i fart.

For førere af lastbiler er tallet endnu højere. Her drejer det sig ifølge en pressemeddelelse fra Rigspolitiet om omkring 15 procent af chaufførerne, der laver ting, der kræver deres opmærksomhed, mens de sidder bag rattet.

Og det kan være fatalt ikke at holde opmærksomheden på vejen.

- Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane og rammer en modkørende frontalt, siger politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i en pressemeddelelse.

I september blev straffen skærpet, så det nu giver et klip i kørekortet, hvis du for eksempel bruger håndholdt mobiltelefon, mens du kører bil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Unik flyvetur i lukket luftrum: Se lufthavn fra oven

Annonce