Annonce
Hedensted

Kønsopdelte saunaer i Hornsyld fjernet: Ny fælles sauna til 40 badegæster slår dørene op

I Hornsyld Idrætscenter er tidligere kønsopdelte saunaer skiftet ud med en stor fælles sauna til 40 personer. Det skal resultatere i mere fællesskab, hygge og socialt nærvær, fortæller centerchef, Lars Gyberg. Foto: Michael Svenningsen
Fra begyndelsen af oktober kan man indånde æteriske olier i en splinterny fælles sauna i svømmehallen i Hornsyld Idrætscenter, når blandt andre danmarksmesteren i saunagus kommer forbi og flagrer med håndklæder over saunaovnen.
Annonce

Hornsyld: Er man saunagænger med hang til essentielle olier og bagende temperaturer, så har man noget at se frem til i Hornsyld.

To kønsopdelte saunaer i omklædningsrummene i Hornsyld Idrætscenter er nemlig revet ned til fordel for en ny og monstrøs fælles sauna på 30 kvadratmeter med plads til 40 personer i svømmehallen.

Centerchef hos Hornsyld Idrætscenter, Lars Gyberg, er yderst tilfreds med byggeprojektet, som tog form hen over sommeren, og han mener, at den favner et bredt publikum.

- Folk forlanger og har længe efterspurgt mere wellness, hygge og socialt nærvær. Det kan den nye fælles sauna imødekomme. Også børnefamilierne vil kunne nyde godt af de nye faciliteter, fordi hele familien nu kan benytte svømmehallen samtidigt og forældrene holde øje med deres børn.

- Vores livreddere får bedre mulighed for at hjælpe de personer, der skulle komme i knibe i den nye fælles sauna inde i svømmehallen på grund af dens gennemsigtighed. Det var mere besværligt at nå ind i saunaerne i omklædningsrummene, hvis badegæsterne skulle blive dårlige derinde, fortæller Lars Gyberg.

Annonce

Øget sikkerhed

Sikkerhedsmæssigt giver det også god mening at have en fælles sauna i svømmehallen frem for i omklædningsrummene, fortæller Lars Gyberg.

- Vores livreddere får bedre mulighed for at hjælpe de personer, der skulle komme i knibe i den nye fælles sauna inde i svømmehallen på grund af dens gennemsigtighed. Det var mere besværligt at nå ind i saunaerne i omklædningsrummene, hvis badegæsterne skulle blive dårlige derinde.

Facaden består af hærdet glas fra gulv til loft, hvilket skal give saunagængerne et vidtstrakt udsyn til svømmehallen, mens de sidder i dampene fra saunaovnen.

Hornsyld Idrætscenter har selv finansieret foretagendet, som løber op i 400.000 kr., men det kommer dog ikke til at påvirke badebillettens pris på nogen måde.

Annonce

Danmarks bedste gusmester

Onsdag 2. oktober kl. 16-19 vil der være saunagus på programmet i Hornsyld Idrætscenter, og her vil de besøgende få mulighed for at stifte bekendtskab med danmarksmesteren i saunagus.

Saunagus går ud på, at en gusmester hælder koldt vand med æteriske olier på en saunaovn, for derefter at fordele dufte og dampe rundt i saunaen ved hjælp af et håndklæde eller to.

- Vi får besøg af tre gusmestre, hvoraf én er danmarksmester i saunagus og ansat hos feriecentret Skallerup. Vi vil da også fortsætte med at afholde saunagus langt ind i fremtiden for vores badegæster i svømmehallen, siger Lars Gyberg.

Der vil onsdag 2. oktober være saunagusarrangement i det nyetablerede fælles sauna i Hornsyld Idrætscenter. Her kommer blandt andre danmarks bedste gusmester og fordeler varme og æteriske olier fra saunaovnen ved brug af svingende håndklæder. Foto: Michael Svenningsen
Den nye fælles sauna i Hornsyld Idrætscenter blev opført henover sommeren. Inde bag glasfacaden er der plads til 40 personer på de i alt 30 kvadratmeter. Den er større end saunaen i Aqua Forum i Horsens, så man skal til Hotel Vejlefjord, hvis man i nabolaget vil finde en sauna i lignende størrelse, fortæller centerchef, Lars Gyberg. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Hedensted gav HFS en fodboldlektion

Hedensted For abonnenter

Flere venner, mere motion og mindre angst: Ny livsstilsefterskole åbnede med næsten fuldt hus

Annonce