Annonce
Horsens

Købte nabohus for én krone, men planen blev lidt kompliceret

Forsamlingshuset til venstre og den tidligere købmandsbutik til højre. Forsamlingshuset ejer i dag begge bygninger. Foto: Jens Amtoft

For tre år siden købte Slagballe Forsamlingshus nabohuset for én krone. Nu tager planerne form

Slagballe: Nu er vejen banet for en renovering og udvidelse af Slagballe Forsamlingshus. Der mangler kun en enkelt "detalje": den endelige finansiering.

Det fortæller Jens Nielsen, der er udlejer af forsamlingshuset og næstformand for forsamlingshusets bestyrelse.

- Vi købte nabohuset for at par år siden, men det viste sig, at det var mere kompliceret at få tilladelse fra kommunen til at indlemme det i forsamlingshuset, end vi havde regnet med. Vi måtte ikke bruge det, fordi bygningen var beregnet til beboelse. Men nu er tilladelserne på plads, og tegningerne er klar, fortæller Jens Nielsen.

Han håber og forventer, at arbejdet vil være færdigt om et års tid.

- Det skulle det meget gerne. Men vi mangler lige den rige onkel med nogle penge. Der er nogle fonde, vi skal have søgt, siger han.

Det er tanken, at forsamlingshuset skal energirenoveres, og at nabohuset skal inddrages, så der bliver mere plads.

- Vi vil meget gerne have nogle flere handicapvenlige toiletter. Det er et must. Vi har været ude for folk, der har opgivet at leje, fordi vi ikke havde handicapvenlige toiletter, siger Jens Nielsen.

I dag er der tre toiletter. Når renoveringen er gennemført, er der fem.

- Vi skal også have lavet flere ting inde i forsamlingshuset. Vi skal have lavet et område til velkomst ud mod parkeringspladsen, og vi skal have etableret et barområde, siger han.

En del af nabohuset skal indrettes til depotrum.

- Her skal vi have opbevaret vores borde og stole. Min ryg er ved at være lidt træt af at slæbe det op og ned af kælderen, forklarer han med et grin.

Annonce

Oprindelig hørte de to bygninger sammen. Der var foderstof, hvor der nu er forsamlingshus.

Jens Nielsen, næstformand for forsamlingshuset

Online foredrag

Faktisk var forsamlingshusets bestyrelse allerede i 1995 interesseret i at købe nabobygningen, der tidligere husede en købmand.

Men købmandens søn endte med at overtage bygningen. Da han døde, kunne forsamlingshuset købe bygningen på tvangsauktion for én krone.

- Oprindeligt hørte de to bygninger sammen. Der var foderstof, hvor der nu er forsamlingshus, forklarer Jens Nielsen.

I dag er der en brandmur, men det er tanken, at der skal etableres adgang mellem de to bygninger.

Forsamlingshuset har i dag en økonomi, som Jens Nielsen betegner som fornuftig. Ud over at blive brugt til udlejning bliver forsamlingshuset brugt af lokalområdets borgere.

I forbindelse med at Grædstrup Sogn fik 100.000 kr. af Tryg Landsby-midlerne, er der blevet installeret internet i forsamlingshuset.

- Det betyder bl.a., at man nu kan følge med i onlineforedrag fra Aarhus Universitet. Det er noget, som folk efterhånden er ved at opdage, så besøget er fint. Vi skal også have et lan-party for områdets unge. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har fået internet i huset. Så jeg synes, at huset bliver brugt - også af områdets beboere, siger Jens Nielsen.

Torsdag aften blev der holdt ekstraordinær generalforsamling i Slagballe Forsamlingshus. Der manglede et bestyrelsesmedlem. Det blev hurtigt klaret, da der på forhånd var fundet en kandidat, fortæller Jens Nielsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce