Annonce
Erhverv

Købmandsgården overlever krisen - men kun med nød og næppe

Jan Andersen (t.h) og Knud Naldal sidder begge i bestyrelsen for Hundslund Købmandsgård. Sammen med resten af bestyrelsen, de andre frivillige og kunderne har de fået vendt en synkende skude til en butik med overskud. Arkivfoto: Morten Pape

Efter år med underskud er økonomien blevet rettet op i Hundslund Købmandsgård, som nu søger efter en ny købmand.

Annonce

Hundslund: - For første gang i flere år kom Købmandsgården i Hundslund i slutningen af juni ud af et halvår med overskud. Det var ganske vist kun på 1500 kr., men det er nok til, at vi tror på fremtiden.

Det siger formanden for den foreningsdrevede butik, Jan Andersen, der sammen med resten af bestyrelsen derfor søger efter en ny købmand i denne uges udgave af Odder Avis.

- Det sidste års tid har været op ad bakke bl.a. på grund af et driftsunderskud i 2016 på 300.000 kr. Men nu er skuden vendt, og vi tjener penge igen, siger Jan Andersen, der giver borgerne i Hundslund æren for, at butikken kan fortsætte.

- To borgermøder i maj førte til, at en masse lokale købte anparter for 200.000 kr., samt at de lovede at handle mere i butikken. Det sidste har ført til, at vi siden maj har forøget vores omsætning med 20 pct., og at dækningsgraden er steget fra 15,7 til 18,5. Eller sagt med andre ord: vores svind er blevet betydeligt mindre, siger han.

Hvad angår de 200.000 kr., som borgerne nu vil blive bedt om at købe anparter for, regner Jan Andersen ikke med, at de skal investeres lige med det samme. Dog overvejer bestyrelsen at få etableret et tempereret grøntsagsrum. Det har længe været et stort ønske fra kunderne.

- Generelt skal pengene dog først og fremmest stå som sikkerhed for, at vi fortsat kan samarbejde med vores leverandør Dagrofa, siger han.

Borgerne i Hundslund har virkelig vist, at de vil deres købmand. Derfor overlever Købmandsgården.

Jan Andersen, formand for bestyrelsen.
Annonce

Gammel købmand foretrækkes

Den bedre økonomi betyder også, at de frivillige i Hundslund Købmandsgård nu kan se frem til at få en lønnet chef igen. Det har det ellers knebet med i et stykke tid, siden den seneste købmand rejse 1. juni.

- Personen, vi søger nu, må meget gerne være en pensioneret købmand, som har lyst til at stå i spidsen for de 30 frivillige, der yder et helt enestående arbejde. De skal have æren for, at vi stadig har en købmandsbutik i Hundslund, siger Jan Andersen.

Der er ansøgningsfrist til jobbet 31. august og ansættelse snarest derefter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce