Annonce
Odder

Købmandsgård til byen: Vi har brug for kapital og omsætning

Knud Naldal (t.v.) og Jan Andersen håber, at hele byen vil bakke op om Hundslunds Købmandsgård. Foto: Morten Pape

Byens butik har altid kaffe på kanden og en småkage. Nu opfordrer bestyrelsen byen til at bakke op og huske at handle i forretningen. Vil holde stormøde om den økonomiske situation.

Annonce

Hundslund: Jette Thestrup kan godt lide, når der er kunder i butikken. Hun er en af de omkring 30 frivillige, som er med til at drive byens købmandsforretning. De har brug for, at byen støtter ved at købe mere ind og ved at skyde penge ind.

- Vi har det sjovt sammen, men der er heldigvis også travlt nogle gange. Jeg har været frivillig siden 2012. Jeg er borger i Hundslund, og det er rigtigt vigtigt, at vi har en forretning og sørger for at bruge den, siger Jette Thestrup.

Hun bruger hver anden onsdag formiddag i butikken på Landevejen. Den bliver primært drevet på frivillig basis, og der er kun en på lønningslisten.

Brugsens arvtager

Efter brugsen i Hundslund lukkede, blev Den selvejende institution Hundslund Købmandsgård stiftet i maj 2011, og forretningen åbnede i august. Der er 175 andelshavere, som i alt har indskudt 175.000 kr.I august 2014 udbrød der brand i lejligheden oven på forretningen. Under slukningsarbejdet kom der vand ned i butikken, som blev skadet. I september åbnede forretningen i midlertidige lokaler på Guldagervej hos Breinholt Service & Montage.

Købmandsgården åbnede igen i februar 2015 i nyrenoverede lokaler på Landevejen 8.

Jette Thestrup er en af de mange frivillige, der sørger for, at man kan købe ind i butikken. Foto: Morten Pape
Annonce

Opfordring til hele byen

- Når folk tror, butikken kører fint, så glemmer de måske at bruge den. Vi er nede i en bølgedal lige nu. Det ligger os meget på sinde at få samlet byen og få butikken til at køre videre, siger Jan Andersen, der er formand for bestyrelsen.

Hundslund Købmandsgård holder årsmøde 2. maj kl. 19 i Hundslund Hallen, hvor medlemmerne bl.a. skal diskutere at lave en forening eller et andelsselskab med begrænset ansvar til at drive forretningen.

- Vi vil gerne have mellem 300.000 kr. og 500.000 kr. ind i kapital. Vi har haft en rimelig stigning i årsomsætningen, som er omkring 4,5 mio. kr. Men hvis den kommer op på fem mio. kr., så vil det se helt anderledes ud, siger Jan Andersen.

Efter årsmødet vil Hundslund Købmandsgård holde et stormøde for alle byens borgere, foreninger mv.

- Her vil vi virkelig gøre noget for at få folk til at møde op, siger Jan Andersen.

Der er masser af små og store opgaver i en dagligvareforretning. Jan Andersen (t.h) og Knud Naldal sidder begge i bestyrelsen. Foto: Morten Pape
Annonce

Opdagede underskud

Forretningen havde overskud i 2014 og 2015, og det skyldtes, at forsikringserstatninger efter en brand blev regnet med i driften. Derimod vil regnskabet for 2016 vise et driftsunderskud på over 250.000 kr.

Bestyrelsen fandt først i slutning af oktober ud at, at der var et underskud på vej og stoppede samarbejdet med sin administrative leder.

- Vi var bagud i vores viden om situationen, og det er i sidste instans bestyrelsens ansvar, erkender Jan Andersen.

Bestyrelsesmedlem Knud Naldal har været med fra begyndelsen, og han påpeger, at det på flere måder er vigtigt at bevare butikken.

Annonce

Vigtigt for huspriserne

- Vi får apotekervarer sendt ud hver dag, der sparer folk 50 kr. på hver ordre, og vi har pakkepost. Vi har også tit talt om, at hvis ikke vi har en butik, så vil ejendomspriserne falde. Der skal skole, offentlig transport og en butik til, for at en by er god, siger Knud Naldal.

Han har talt med fire lokale ejendomsmæglere, og ifølge dem vil huspriserne falde, hvis købmanden forsvinder.

- Hvis du har et hus til halvanden mio. kr., så kan du miste måske 150.000 kr. Nu skal vi have fat i hele byen, så det er byens butik. Når vi siger, det går godt, så har det en bagside. Folk skal huske, at de har et medansvar, siger Knud Naldal.

- Folk skal bakke op udover at købe fredagsslik, pizzaer og rundstykker om søndagen. Der skal mere til, siger Jan Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce