Annonce
Odder

Købmandsgård fylder 10 år: Uden Marianne og de andre frivillige ville byen sygne hen

Marianne Ketscher har været frivillig i Hundslund Købmandsgård i alle 10 år, og hun elsker en snak hen over kassen med kunderne. Foto: Mads Dalegaard
Alle bakkede op, da en flok borgere i 2011 etablerede den selvejende institution Hundslund Købmandsgård, og mange handler stadig i butikken, som er byens absolutte hotspot.

Hundslund: Man kan ikke overdrive betydningen af, at Hundslund har en dagligvarebutik. Uden den ville byen nok sygne hen. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsætter med at støtte den.

Så utvetydigt formulerer formanden for Lokalrådet i 8350, Heidi Gautschi glæden ved, at hun og resten af byen i denne uge kan fejre, at købmandsgården har eksisteret i 10 år.

Casper Vinkler Rasmussen i kaffehjørnet, hvor kunder og frivillige kan nyde en kop, når de har lyst. Foto: Mads Dalegaard

- Sammenlignet med andre småbyer er vi er heldige i Hundslund, fordi vi har både en skole og en daginstitution. Men købmandsgården sætter prikken over i'et, fordi den henvender sig til alle aldersgrupper. Her mødes vi på kryds og tværs af alder og interesser, og det er altid godt for et lokalsamfund - specielt de ældre, som ellers ikke havde et uforpligtende mødested, siger hun.

Annonce

Bedre huspriser

Det var da også en gruppe 60+ borgere, som i 2011 tog initiativ til, at man igen skulle kunne købe dagligvarer i den tidligere Dagli'Brugs, som for længst var lukket. De første borgermøder i hallen trak mere end 100 deltagere til, og mange skød penge i projektet. Antallet af frivillige var også stort, idet cirka 40 personer fra starten stillede op til ugentlige vagter i butikken.

Mange af dem ekspederer stadig i butikken, fylder op, tager imod varer og så videre.

Så snakkes der lige lidt om fremtidsplaner. Inger Pedersen sammen med bestyrelsesmedlem Preben Ostergaard inde på kontoret. Foto: Mads Dalegaard

En af dem er 75-årige Marianne Ketscher, som bruger op mod 30 timer om ugen i butikken, efter at hun gik på pension.


Da jeg flyttede til Hundslund i 2008, kendte jeg ikke et øje. I er jeg på fornavn med alle.

Inger Pedersen


- Jeg er her af to grunde. Dels synes jeg, at der er sjovt at være her, og dels er jeg overbevist om, at huspriserne vil falde, hvis vi lukker. Det vil da være ærgerligt, hvis jeg en dag vil sælge mit hus, siger hun og suppleres af 82-årige Inger Pedersen, der også har været fast inventar i butikken i 10 år.

- Da jeg flyttede til Hundslund i 2008, kendte jeg ikke et øje. I dag er jeg på fornavn med alle, siger den friske pensionist, som i sin tid blev udannet i en brugsforening.

Brugsens arvtager

Efter brugsen i Hundslund lukkede, blev Den selvejende institution Hundslund Købmandsgård stiftet i maj 2011, og forretningen åbnede i august. Siden er der blevet skudt ekstra penge ind fra borgerne, senest i 2016, hvor  175 andelshavere bidrog med en indsprøjtning på 175.000 kr.

I august 2014 udbrød der brand i lejligheden oven på forretningen. Under slukningsarbejdet kom der vand ned i butikken, som blev skadet. I september samme år åbnede forretningen i midlertidige lokaler på Guldagervej hos Breinholt Service & Montage. Købmandsgården åbnede igen i februar 2015 i nyrenoverede lokaler på Landevejen 8.

De 10 første år af butikkens levetid har været fyldt med udfordringer i form af røde tal på bundlinjen. Siden 2017 er regnskaberne endt på nul, men 2020-regnskabet endte med et overskud på 40.000 kr. Den årlige omsætning er på ca. seks millioner kroner.

Hundslund Købmandsgård har gennem alle årene udvidet sine tilbud, så der i dag er pakkeudlevering, salg af håndkøbsmedicin og mulighed for at hente receptpligtig medicin fra Odder Apotek.

Endvidere kan man få bragt sine købmandsvarer ud mod at betale 25 kroner.

Hundslund Købmandgård har i en del år haft en lønnet medarbejder på enten halv tid eller på fuld tid.

- Men det fortalte jeg ikke, da jeg startede, siger hun og sender købmand  Casper Vinkler Rasmussen et skævt smil.

Han kom først til i marts 2019, og sammen med de frivillige udvikler han løbende butikken.

- Vi har med Casper Vinkler Rasmussen fået en dygtig mand, som forstår at nytænke hele tiden. Desuden er det mit indtryk, at han har en fænomenal evne til at samarbejde med de  frivillige, og det er nødvendigt. Uden dem ville vi ikke have en dagligvarebutik i Hundslund, siger bestyrelsesmedlem Preben Østergaard.

Det samme mener bestyrelsesformand Jan Andersen, der også roser butikkens eneste lønnede medarbejder til skyerne.

Hundslund Købmandsgård ligger på Landevejen 8 i Hundslund. Som mange andre småbutikker er den med i Let Køb-kæden. Foto: Mads Dalegaard

- Casper er en dygtig mand, som vi har stor tillid til, men da mange af de frivillige efterhånden er godt oppe i årene, skal vi have flere frivillige. I øjeblikket er der ca 20, og såvidt jeg skønner, kan vi bruge det dobbelte. Selv et par timer om ugen vil gøre en forskel, siger formanden.

Fødselsdagen i Hundslund vil blive fejret torsdag, fredag og lørdag med forskellige tilbud og arrangementer, som man bl.a. kan se på Facebook.

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce