Annonce
Erhverv

Købmandsbutik åbner søndag efter dyrt musebesøg: Koster tre dages omsætning

Butiksleder Ann H. Hansen i Min Købmand i Nim ærger sig over, at en lille mus er skyld i, at butikken mister tre dages omsætning. Foto: Henrik Sandvad
Min Købmand i Nim har fået lov af Fødevarestyrelsen til at åbne butikken igen søndag.

Nim: Fra søndag 1. december klokken 10 er der atter mulighed for at handle sine dagligvarer i Min Købmand i Nim. Købmanden har holdt lukket siden torsdag morgen, efter en mus valgte at besøge butikken.

Natten til fredag lykkedes det skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Rentokil at fange musen, og fredag formiddag fik butikslederen i Min Købmand så Fødevarestyrelsens godkendelse til at åbne butikken igen fra på søndag.

- Ifølge loven skal der gå 48 timer, fra man har fanget musen, og til vi kan åbne igen. Nu skal vi have gjort butikken godt rent, så vi er klar til på søndag, siger butiksleder Ann H. Hansen.

Annonce

En dyr mus

Butikslederen er generelt ked af hele affæren, da musen har været et dyrt bekendtskab for den nye butik. Den kommer således til at koste butikken tre dages omsætning, ligesom også butikken også mister shoppingdagen Black Friday.

- Det har slet ikke været sjovt, og det bliver en dyr affære for os. Det er lidt deprimerende, og jeg gætter på, at det kommer til at koste os 150.000-200.000 kroner i omsætning, hvilket er meget for en lille butik for os. Det er også trist at se, at der er mange folk, der kører forgæves hen til os, uden vi kan hjælpe dem. Det er bestemt ikke sjovt, siger Ann H. Hansen.

Min Købmand havde købt ekstra mange varer hjem til Black Friday, og butikken vil derfor holde sin Black Friday mandag og tirsdag, hvor der fristes med gode tilbud.

Dagligvarebutikken i Nim havde planlagt en lille udstilling fredag, hvor Casper Nielsen fra Nim ville udstille den jernmeteorit, som han fandt ved indlandsisen vest for Thule i Grønland. Den udstilling bliver det i stedet muligt at opleve søndag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ingen ekstra penge til turismen

Annonce