Annonce
Hedensted

Købmand, spejdere, fællesvarme og alternativ dyrkning har fået støtte fra NRGI

Selve bygningen, som Min Købmand i Stenderup ligger i, er ejet af en forening, Og den forening har netop fået 82.000 kr. til en nyt varmeanlæg. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Elselskabet NRGI har netop uddelt tre mio. kr. til 34 projekter. 600.000 kr. går til syv projekter i Hedensted Kommune.

Hedensted: Syv grønne projekter i Hedensted Kommune har netop fået støtte af NRGIs såkaldte Værdipulje, der går til at støtte innovative projekter i NRGIs dækningsområde.

Den årlige pulje er på syv mio. kr., og anden runde er netop uddelt, hvilket har betydet støtte til syv projekter i Hedensted Kommune.

Den største pose penge går til projektet Compas Ponic, som hører til under Hedensted Kommune. Det får 230.000 kr. til at eksperimenter med at dyrke planter uden jord ved hjælp af vand, tåge og mineralopløsninger. Metoden kan bruge til eksempelvis at dyrke planter i byer.

Den nye købmand i Stenderup får også en håndsrækning, idet foreningen, der ejer selve bygningen, har fået 82.443 kr. til et effektivt og bæredygtigt varmeanlæg.

Derudover er der penge til en nattrailer til DDS Juelsminde-gruppen, etablering af stier og grønne aktivitetslommer på Skærven i Løsning, penge til fjernvarmeprojektet i Daugård, til miljørigtig affaldshåndtering hos Palsgaard Sommerspil og en ny varmepumpe i Hjarnø Forsamlingshus.

- Som energiselskab ser vi det som et naturligt ansvar at bidrage til den lokale trivsel og skabe værdi i andelshavernes lokalområder, både ved at støtte de små ideer, der gør en forskel for lokalbefolkningen og ved at støtte store, innovative projekter, der er med til at skubbe aktivt til den grønne omstilling, fortæller Jacob Vittrup, der er adm. direktør i NRGi, i en pressemeddelelse.

Borgere og virksomheder kan hvert år ansøge om del- eller helfinansiering af et projekt. Værdipuljen støtter både store og små bæredygtige projekter, der udvikler de lokalområder, NRGi og de cirka 215.000 andelshavere er en del af.

Annonce

Støtte til syv projekter

Den El-grønne Nat-trailer - til nattens lyssky dyreliv DDS Juelsminde-gruppen 25.000 kr.

Sund motion i skøn natur i Skærven, etablering af stier og grønne aktivitetslommer i Skærven 72.500 kr.

Lokal Fællesvarme - Projektbase og mødested Daugård Lokalråd 75.000 kr.

Etablering af et effektiv og bæredygtig varmeanlæg i Min Købmand i Stenderup 82.443 kr.

Compas Ponic, Hedensted Kommune til at dyrke planter uden jord ved hjælp af vand, tåge og mineralopløsninger 230.000 kr.

Miljørigtig affaldshåndtering Palsgaard Sommerspil 31.220 kr.

Varmepumpe i Hjarnø Forsamlingshus 88.136 kr.

Desuden har følgende projekter i Horsens og Vejle fået støtte:

Cykelslangen, Horsens 40.000 kr.

Bæredygtig opvarmning i Sydbyens Tennis Klub, 10.000 kr.

Småbørnsområde med kunstgræs hos Bredballe Idrætsforening, 150.000 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];