Annonce
Odder

Køb Odder: P-pladser på Torvet er et plus

Formanden for Køb Odder, Lars Juel, ønsker ikke et permanent bilfrit torv. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Handelsstandsforeningen ønsker ikke, at Torvet bliver bilfrit permanent. Men det er i orden at prøve forskellige aktiviteter, siger formand Lars Juel.

Odder: En bilfri midtby må ikke været et mål i sig selv. Sådan står der i Køb Odders strategi, og det vil formanden Lars Juel gerne have udbredt.

Nogle tror nemlig, at han og foreningen gerne vil haver parkeringspladserne væk fra Torvet.

- De siger, hvordan kan I stå inde for, Torvet skal være bilfrit? Der er altså heller ikke det, vi mener. Når jeg er med i de forskellige udvalg, som arbejder med at udvikle midtbyen, siger jeg det rimeligt tydeligt. Vi har mange ældre og udenbys kunder, som sætter stor pris på, at de kan holde tæt på. Det er det, vi kan i Odder, som de ikke kan andre steder, fortæller Lars Juel.

Han blev formand for Køb Odder tidligere i år. I den forbindelse lavede avisen et interview, hvor han slog til lyd for, at Torvet bliver gjort fleksibelt, så det kan tiltrække folk - og dermed kunder, til midtbyen.

Annonce

Ikke året rundt

- Vi siger et fleksibelt torv, jeg kan ikke lide formuleringen et bilfrit torv. Jeg er åben overfor, at man laver prøvninger for at se, hvad man kan lave af aktiviteter, rum og udsmykning, hvad man kan lave af liv. Men de skal bare ikke være permanente, efterår, vinter og forår giver det ingen mening, siger Lars Juel.

Køb Odder har formuleret det sådan:

- I forbindelse med bymidteudviklingen vil der være stærke fortalere for bilfri midtby. Vi kæmper for fleksible løsninger, der giver plads til aktiviteter og arrangementer, gerne så mange som muligt. Men også til parkering i de ”døde” perioder, så der stadig er liv i midtbyen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Hushandler er steget med mere end 100 procent: Skanderborg, Hedensted og Horsens topper boligstatistik

Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce