Annonce
Danmark

Køb af cowboybukser i Føtex blev til tvist om religiøs hovedbeklædning

Episoden udspillede sig på et tidspunkt og på et sted i butikken, hvor rigtig mange kunder havde mulighed for at følge med i det, der skete. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

En fredericianer føler ikke, at han bliver taget alvorligt af varehuschefen i Føtex på Mariagervej efter et for ham uønsket møde med en butiksmedarbejder med tørklæde.

Randers: For små to uger siden befinder 62-årige Bjarne Larsen fra Fredericia sig i Randers, hvor han passer sin genoptræning efter en hofteoperation på hospitalet i Silkeborg. Stille og roligt går det fremad med helbredet efter det omfattende indgreb, og mens han er i Randers, bemærker han, at der er gået hul i hans cowboybukser. Derfor går han inden for hos Føtex på Mariagervej for at investere i et par nye.

En ung, mandlig medarbejder spotter den gangbesværede mand og får ham assisteret hen i tekstilafdelingen, hvor han beder ham om at vente, mens han finder en kollega, der kan hjælpe Bjarne Larsen med at finde den rigtige størrelse.

Han begiver sig tilbage i selskab med to andre ekspedienter - herunder den pige, der har med herretøjsafdelingen at gøre. En situation som så mange gange før, når en ekspedition af en ny kunde skal til at begynde.

Da de når helt frem til Bjarne Larsen, og hjælpen bliver præsenteret for ham, går det hele imidlertid i stå i noget, der føles som meget lang tid. Hele tiden kigger de på hinanden.

'Nej!', udbryder han så.

Annonce
- Det er ikke en burka eller en niqab. Det er den samme personalebeklædning, som alle andre ansatte har på, og så har de bare et tørklæde på også, som vi har udstyret dem med. Det har jeg ingen problemer med, og slet ikke når det er gode medarbejdere, siger varehuschef Rolf Hansen. Arkivfoto: Annelene Petersen

Et ufrivilligt møde

16-årige Nafiso Ali har lige holdt pause. Det er hende, der har tøjafdelingen denne aften, og hun er på vej ind for at trimme herretøjet, da en kollega spørger, om hun vil hjælpe en mand med at finde et par bukser.

Nafisos forældre er fra Somalia. Selv er hun født og opvokset i Randers, og hun har valgt at holde fast i at bære det tørklæde, hun startede med at binde om håret allerede som lille.

- Alle mine andre muslimske veninder gik med tørklæde, og så valgte jeg også at gøre det, fortæller Nafiso Ali, der er meget glad for det arbejde, hun snart har haft i et år i Føtex-butikken på Mariagervej, hvor hun har fået en masse nye gode venner og veninder.

Hun følges på vej af en kvindelig kollega og af den fyr, der kort forinden har hjulpet Bjarne Larsen hen i tekstilafdelingen.

Bjarne Larsen er gangbesværet og står nu og læner sig op ad en reol, bange for at den svækkede mobilitet skal få ham til at rive butikkens stativer eller andet habengut ned.

I Indonesien overlevede civilingeniøren med nød og næppe et attentat, der sandsynligvis var gennemført af islamister, da han rejste med den danske ambassadør fra Indien, ligesom mødet med ekstreme udøvere af den muslimske trosretning angiveligt er endt fatalt for flere i hans netværk.

Derfor føler han med egne ord 'ubehag' ved at blive ekspederet af personale, der ved hjælp af påklædningen er med til at fremme enhver religion eller trosretning.

- Man kan godt sige, at jeg nok er en smule belastet på den konto, erkender Bjarne Larsen.

- Så da de kommer anstigende med én med tørklæde, siger jeg til dem, om det ikke er muligt, at en af de to andre kunne hjælpe mig i stedet for. Men det siger de nej til. Hvis ikke, jeg kunne acceptere at blive betjent af en med tørklæde, så kunne jeg bare gå igen, husker han.

Tegning: Jens Nex

Noget fra en film

'Nej!'

Ordet runger i hovedet på Nafiso Ali, der er som paralyseret og kigger hen på sin kollega, da hun på Nafisos vegne spørger, hvad Bjarne Larsen mener med 'nej'.

- Så siger han bare, at han ikke vil ekspederes af en med en anden etnisk herkomst. Så skulle jeg i hvert fald smide tørklædet, hvis det var, siger hun og er slet ikke i tvivl om, at Bjarne Larsen mener det, han står og siger til hende.

Selv er hun helt stille og kan ikke få et ord over sine læber.

- Jeg stod bare og kiggede på ham og tænkte: 'Hvad er det lige, der sker?' Jeg var i chok og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det var som om, at han bare var ligeglad, og at han bare sagde lige, hvad der passede ham, det var meget ubehageligt, siger Nafiso Ali, der selv er overrasket over, hvor stille hun blev.

- Hvis nogen fortæller dig, at senere på dagen kommer der én hen, og så gør han dét og dét, så tænker du: 'Okay, så bliver jeg rasende, jeg bliver rigtig sur'. Men når man så står i det, så er det noget andet. Jeg kan ikke forklare, hvad der skete, men jeg blev meget overrasket over mig selv, siger hun og fortsætter:

- Det er noget, du ser på film, og i skolen hører du om, at der engang var raceadskillelse og alt muligt andet, men det er altså rigtig sjældent, at du lige prøver det selv.

'Kan det være rigtigt?'

Bjarne Larsen tænker hverken på apartheid eller terror, da han går ind i Føtex-butikken. Han skal bare have et par nye bukser.

- Jeg vil bare gerne ekspederes neutralt, og jeg ønsker ikke at blive påduttet nogen religion, når jeg kommer som kunde i Føtex. Det kan jeg ikke være den eneste, der mener, siger Bjarne Larsen, der havde håbet på mere forståelse fra varehuschef Rolf Hansen.

- Men hans svar var, at jeg kunne bare handle et andet sted. Han gad ikke at høre på mig.

Rolf Hansen bekræfter, at de to har været i dialog.

- Han sagde, at han ikke ville handle i min butik, så længe jeg havde ansatte med tørklæde. Jeg fortalte ham, at det måtte være hans egen sag og hans beslutning, men at jeg ikke havde tænkt mig at ændre på min, siger han og uddyber:

- Jeg har overhovedet ikke noget udestående med de af mine medarbejdere, der bærer tørklæde. De har lige så meget ret til et arbejde i Danmark som alle mulige andre. Nafiso er en sød pige, hun taler flydende dansk, og hun yder kunderne en super god service. Det har jeg slet ikke noget at udsætte på, tværtimod.

Varehuschefen mener, det er en farlig kurs at kræve, at tørklædet skal af for at være medarbejder i for eksempel Føtex.

- Hvis vi begynder at skelne mellem dem med tørklæde og dem uden tørklæde, så får de jo aldrig nogen chance for at blive integreret. Så kan man diskutere det religiøse symbol, som han bringer på banen, men det kan jeg ikke have nogen mening om. Her er de lige så velkomne som alle andre medarbejdere. Så længe de passer deres job her, og det gør hun til topkarakter, understreger Rolf Hansen.

Bjarne Larsen sidder tilbage med en følelse af overraskelse over varehuschefens reaktion, og hvad han mener er en manglende forståelse af hans oplevelse som kunde.

- Det ville jeg måske ikke have gjort, hvis jeg var ham. Jeg synes ikke, det er i orden, siger han.

Spøger i baghovedet

Men varehuschef Rolf Hansen står fast på sin beslutning.

- Jeg kan kun sige, at så må han finde et andet sted at handle. Jeg er mere ked af, at hun blev ked af det. I det her konkrete tilfælde vil jeg sige helt klart og tydeligt, at der ikke skal komme nogen ind og overfuse nogen af mine medarbejdere. Så vil jeg hellere undvære Bjarne som kunde, siger han

Nafiso Ali er overvældet over den store støtte, hun har fået fra både sine kolleger og fra sin arbejdsgiver.

- Det er helt sindssygt, og det er på et niveau, som jeg slet ikke havde forventet. Men de har været helt vildt søde alle sammen. Jeg er glad for, at de støtter op om det, og at de ikke vil finde sig i det, siger hun om den store ravage, tørklædet, som Føtex har udstyret hende med, fik skabt.

- Tørklædet er en del af mig, og derfor tror jeg, at det ville være sindssygt mærkeligt, hvis jeg en dag ikke skulle have det på længere. Så ville det være som om, at der manglede noget, og det er ikke noget, som jeg ville gøre frivilligt, siger Nafiso Ali om episoden, som i dagene efter fik sat sine spor hos den 16-årige butiksmedarbejder:

- Jeg har tænkt på, om der mon er andre kunder, der tænker det samme som ham, men som bare har holdt det for sig selv. Det sætter nogle ting i gang, som man overhovedet ikke havde tænkt over før. Men jeg tror også på, at det nok skal gå over igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce