Annonce
Læserbrev

Kære politikere, husk de små landbrug

Husk derfor at stemme til både europaparlamentsvalget og folketingsvalget. Det er politikerne, der har indflydelse på, om landdistrikterne skal udvikles eller afvikles.

Læserbrev: Valgplakater i alle farver pryder allerede lygtepælene, snart er der valg til Europa-Parlamentet, og 5. juni skal vi til stemmeurnerne igen for at stemme til Folketinget.

Et af emnerne i valgkampen vil være en bedre balance mellem by og land. Hvordan får vi skabt mere liv i landområderne?

Landbrug & Fødevarer er gået sammen med Landdistrikternes Fællesråd om kampagnen "Stemmer på Landet", der netop skal vise, at der er masser af liv uden for København og Aarhus.

Meget af det liv er skabt af landmændene. Både de store landbrug, men bestemt også de små producenter, som er med til at bibeholde liv på landet.

Det er dem, vi har fokus på i Familielandbruget. Vi vil sikre, at der er fair rammevilkår for de mindre producenter.

Vi har netop vundet en vigtig sejr for de mindre ægproducenter over hele landet. Til trods for at Henrik Rasmussen fra Otterup kun har 250 høns, skal han betale over 17.000 kr. årligt i veterinærkontroller. Da Familielandbruget gik ind i sagen, blev vilkårene heldigvis markant bedre.

Et andet eksempel på de unfair vilkår for de mindre producenter er puljen til moderniseringsstøtte, der blandt andet bliver brugt til at modernisere stalde.

Fordi der er blevet søgt om flere penge, end der er afsat, er de enkelte ansøgninger blevet sammenholdt i forhold til deres økonomisk effekt. Har den økonomiske effekt været den samme i flere ansøgninger, er det antallet af pladser, der har vægtet højest.

Det har betydet, at det er alle de største producenter, der i forvejen får flest støttekroner, der får igen.

Det er simpelthen ikke en fair fordeling af støttekronerne. Støtten skal gavne både store som små landbrug og både små og store projekter.

I Familielandbruget fortsætter vi kampen for de mindre producenter. Vi er vigtige aktører, når det gælder liv på landet og arbejdet for natur og biodiversitet, og vi skal sikre, at fremtidens landbrug består af både små og større landbrug.

Husk derfor at stemme til både europaparlamentsvalget og folketingsvalget. Det er politikerne, der har indflydelse på, om landdistrikterne skal udvikles eller afvikles.

Annonce
Lone Andersen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert". Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært". Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand. Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide. Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først. Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega. Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Annonce