Annonce
Debat

Kære Mette, glem ikke kulturen, når du lægger kabalen

På kant: Folketingsvalget er overstået, og nu ved vi, hvem der er inde og ude. Men det spændende venter forude, fordi det er nu, at Mette Frederiksen skal lægge sin magt-kabale. Klima, flygtninge, økonomi og velfærd til alle er i spil, når partierne skal blive enige om fordelingen af magten. Her ved vi af erfaring, at kulturen let kan blive glemt.

Da jeg lever og ånder for kulturen og al den livsberigende viden og store oplevelser som museerne, bibliotekerne, teatrene og alt derimellem repræsenterer, så sidder jeg naturligvis og ser bekymret til, mens en ny regering tager form. Sidste gang, vi gik til valg, så fik vi de forhadte to-procents-nedskæringer. Vil de blive rullet tilbage?

I en kronik i Kulturmonitor 7. juni fremlagde fire af socialdemokratiets politikere med Mogens Jensen i front otte punkter for en bedre kulturpolitik. For dem er kulturen ikke den ekstra flødeskum på velfærdsstaten, men det rugbrød, som skaber sammenhængskraft og fælles identitet i vores samfund (her kan jeg kun være enig). Deres plan er at få kulturen ud til alle - og få flere til at bruge kulturtilbud.

Det er fint; det er vi sådan set allerede i gang med. Problemet er, at kulturen er blevet så hårdt beskåret, at det bliver svært at se, hvordan alle de store politiske drømme skal kunne flyve. Så kære Mette, glem ikke kulturen - og husk de mange hænder, som brænder for at få kulturen ud til folket, når din kabale skal gå op.

Jeanette Varberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce