Annonce
Læserbrev

Kære haveejer, din have rummer ikke affald - se det som den ressource, det er

Naturen har de senere år fået mere kontrol over min have. Til gengæld har jeg fået meget mere at se på, end en velplejet græsplæne kan give.

Læserbrev: Går du med dårlig samvittighed over højt græs, mælkebøtter og anden vildskab?

Måske har du endda en konkurrence med naboen om, hvem der kan have den mest velholdte have. Så er det på tide, at du overvejer, hvorfor du knokler så hårdt.

Der er noget grotesk i at bruge kræfter på at fjerne noget fra haven, som den har gavn af at beholde.

Først bruger vi strøm, benzin eller vores egen energi på at slå græs, klippe hæk og hive uønskede planter op.

Derefter bruger vi brændstof på at fragte det ned til genbrugspladsen, hvor kommunen bruger ressourcer på at omdanne det til kompost.

Ville det ikke være smartere at spare på kræfterne og lade haven være lidt mere vild?

Naturen har de senere år fået mere kontrol over min have. Til gengæld har jeg fået meget mere at se på, end en velplejet græsplæne kan give.

Vinbjergsnegle, skrubtudser, pindsvin, bier og fugle nyder haver med lidt vildskab.

De næste generationer vil takke dig for at slappe mere af i haven. Det lyder fantastisk, at du kan gøre en forskel ved at gøre mindre. Men det er både sandt og vigtigt.

Stop med at tænke på græs, mos og ukrudt som affald. Dyrene har brug for det, og vi har brug for dem.

Derfor er min bøn til dig: Se dit "haveaffald" som den ressource, det er. Smid det i en kompostbunke. Så bliver det til kompost helt uden hjælp fra kommunen.

Annonce
Per Andreasen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indgreb mod kviklån er helt på sin plads

Kviklån og bettingreklamer ender med jævne mellemrum i både skudlinje og mediemølle i takt med hårrejsende beretninger om især unge, der ender i bundløs spillegæld eller opbygger et rentebjerg af de uoverstigelige. Når jeg har deltaget i diskussioner om det rimelige i de fristende tilbud, har jeg har ofte automatreageret med: "Hold nu op med alle de forbud. Når I er myndige, er I også voksne nok til at tage det ansvar, der følger med." Jeg ser da også par i "Luksusfælden", der er uden for pædagogisk rækkevidde og egentlig bare bekræfter holdningen. Alligevel har jeg flyttet mig lidt, jo mere jeg har læst om det - og tænkt over det. Vi spurgte i søndagsavisen Horsens Folkeblads følgere på Facebook, hvad de synes om netop kviklån. En klar majoritet så gerne et forbud mod ågerrenter - eller i det mindste de reklamer, der nærmest kører i båndsløjfe på reklamefinansierede tv-kanaler. Jeg bed også mærke i forslaget om at indføre privatøkonomi som fast pensum i folkeskolen, fordi unge er for letpåvirkelige og ved for lidt. God idé. Allermest tankevækkende var et indlæg fra en, der netop havde fået en mere nuanceret holdning til sagen og havde rykket sig fra "stop nu med forbud"-standpunktet. Han skrev: "Det er nemt at påstå, at man blot kan lade være, men hvis det er den eneste mulighed, man ser for at betale ens udgifter og få mad på bordet, ser man nok anderledes på det." Vel talt! Man kan sagtens være myndig og ekstremt sårbar på samme tid, og i takt med teknologiske fremskridt er det simpelthen blevet for let at spille sig i livslang gæld eller låne hurtige penge med vanvidsrenter på op til 800 procent om året. Og hvem ved? Måske er man blevet truet til at skaffe kolde kontanter i en rasende fart, fordi man er kommet i lag med tvivlsomme typer. En skræmmende tanke. Når jeg nu har ordet, skal der lyde en tak til dem, der tager sig tid til at bidrage reflekteret til søndagsdebatten i Horsens Folkeblad uge efter uge. Det er værdsat og har i det mindste gjort denne signatur klogere.

Annonce