Annonce
Østjylland

Klumme: Nu må vi gøre op med de lovløse tilstande på cykelstien

Det går stærkt på cykelstierne i Aarhus. Og pladsen er mere og mere trang. Tegning: Jens Nex


Annonce

Jeg har kørt cykel det meste af mit liv. Bevares, jeg er ikke den første på den tohjulede, når frostgraderne er forbi, og jeg er heller ikke den sidste, der stiller cyklen ind for året. Men jeg har været nok på de århusianske cykelstier til at undre mig over en voldsom udvikling.

Det. Går. Så. Stærkt!

Det er ikke fordi, jeg selv kører rundt med en glorie over hovedet, og jeg kan da også selv lægge an til en frisk overhaling.

Men det er mig en gåde og en overraskelse hver gang, jeg kører til eller fra arbejde og bliver overhalet. I mit adstadige tempo sker det ofte.

Den ene galning efter den anden på to hjul tilsidesætter god pli og sund fornuft, fordi de tilsyneladende har så travlt med at komme hjem eller sætte en god tid.

Jeg kender ikke bevæggrundene for dette vanvittige pedaltramperi, men det er både farligt og ubehageligt at være vidne til.

Det er – troede jeg – god og sikker adfærd på cykelstien at ringe med klokken, når man farer forbi en anden cyklist. Det sker bare aldrig, når jeg kører. Slet ikke når det er en lycrabeklædt midaldrende mand på et carbonmonster af en racercykel, der flyver forbi mig med 50 km/t. De ringer aldrig! Måske har de fjernet ringeklokken for at spare 20 gram fra cyklens vægt, men heller ikke kvinden i midten af 30'erne på den store, brede elcykel, ringer.

Det er ikke svært at køre efter forholdene, og det er ikke svært at ringe på klokken, når man overhaler, hvis man død og pine skal køre 50 km/t på en befærdet cykelsti i myldretiden

Det er med at kigge sig over skulderen, for man ved aldrig, hvornår en kastevind fra en hidsig overhaling bringer en ud af fatning.

Især et sted er problemerne efterhånden ulidelige. Cykelstien langs vandet fra Østbanetorvet til Rolighedsvej i Risskov, Risskovstien. Her er det nemlig ikke kun de hurtige overhalinger, der undrer en middelmådig cyklist. Den brede cykelsti bliver nemlig af mange folk opfattet som en tosporet motortrafikvej, og det er ubegribeligt, at der ikke er flere ulykker især ved trængslens epicenter ved Den Permanente, når så mange kører side om side på begge sider af cykelstien, mens motionsløbere, gående og folk på løbehjul også tager pladsen, så hurtige opbremsninger ofte er nødvendige, ligesom den sociale afstand er umulig at efterkomme på asfalten langs letbanesporet.

Risskovstien er sammen med Brabrandstien endda genstand for modsatrettede henvendelser til Aarhus Kommune. På den ene side står motionscyklisterne, som klager over de langsomme trafikanter, som er svære at komme udenom, om som gør det svært at køre stærkt i en by, der profilerer sig som cykelby. På den anden side står trafikanterne, som enten bliver mødt af et ”flyt dig” eller føler, at det er for farligt og utrygt overhovedet at trille ud på cykelstien med sine børn.

Nu må det stoppe. Det skal være både trygt og en fornøjelse at køre på cykel i Aarhus, så skal alle vi bløde trafikanter ikke blive enige om at være en anelse mere fornuftige.

Det er ikke svært at køre efter forholdene, og det er ikke svært at ringe på klokken, når man overhaler, hvis man død og pine skal køre 50 km/t på en befærdet cykelsti i myldretiden.

Men nu skal det hele ikke være jammer, og derfor er det på sin plads at nævne, at flere og flere kører med cykelhjelm, viser nye tal fra Rådet for Sikker Trafik. Det er trods alt opmuntrende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Horsens-pige udtaget til landsholdet

Horsens

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Horsens

HFS er færdig med at eksperimentere

Annonce