Annonce
Horsens

Kæmpe test-kø efter nedsat kapacitet: Flere må gå hjem uden test

Arkivfoto: Mads Dalegaard
Testbilen ved Casa Arena, der tester symptom-frie uden tidsbestilling, kan ikke følge med efterspørgslen. Efter timevis i kø måtte flere mandag vende hjem uden at være testet.
Annonce

Horsens: Køen til testbilen ved Casa Arena i Horsens, som tester symptom-frie uden tidsbestilling, har i flere dage været uendelig lang.

I sidste uge meldte Region Midtjylland i en pressemeddelelse, at et stort behov for test i særligt København og Odense betyder, at der nu er færre testbiler til rådighed i resten af land. Det mærkes i Horsens, hvor hundredvis har stået i kø.

TV2 Østjylland beretter, at mange mandag måtte vende hjem uden test efter at have ventet i timevis.

- Jeg har stået her i seks timer uden at blive testet. Jeg havde håbet, at det ville køre meget bedre end i marts og april. Det er jo ikke noget nyt, at der er mange, der vil testes efter en weekend, siger Thomas Varan til TV2 Østjylland.

Han frygter, at den lange ventetid eller helt manglende test får den konsekvens, at folk ikke lader sig teste.

Annonce

Nyt laboratorium på vej

I regionens pressemeddelelse siger regionrådsformand Anders Kühnau:

- I den kommende tid må vi desværre nok indstille os på, at der bliver ventetid, hvis man er symptomfri og vil testes for covid-19.

Statens Seruminstitut kan nå at analysere ca. 30.000 test i døgnet, og det er derfor det antal daglige test, der fra nationalt hold bliver fordelt mellem landets regioner.

Der arbejdes dog løbende med at opjustere kapaciteten og bygge et nyt laboratorium i Aarhus for at kunne analysere endnu flere prøver.

- Men indtil det er klar, er der to ting, vi kan gøre. Vi kan hver især overveje en ekstra gang, om en test er nødvendig, hvis vi ikke er nær kontakt til en smittet, og så kan vi i Region Midtjylland sørge for, at de testtider, vi har til rådighed, bliver fordelt så fornuftigt som muligt, siger Anders Kühnau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Større udvalg, robotstyret dæklager og 40 lifte: Nyt bilhus på 5600 kvadratmeter står klar om et år

CORONAVIRUS

Live: Se listen - her skal du huske at bære mundbind

Annonce