Annonce
Horsens

Kæmpe gymnasie-sammenlægning i Horsens

Arkivfoto

Horsens: En enorm gymnasie-fusion er på vej i Horsens.

I en pressemeddelelse oplyses det, at byen får "et nyt stærkt gymnasium", når 1350 elever og 115 årsværk fra Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole i 2021 samles på ét gymnasium. Sammenlægningen sker "for at imødegå fremtidige udfordringer og besparelser. Det er rettidig omhu, at sammenlægningen sker nu, i stedet for at vente til der opstår problemer," fremgår det.

"De to gymnasier i Horsens, Horsens Statsskole og Horsens Gymnasium, planlægger at lægge sig sammen, hvis en række forudsætninger kan komme på plads. Det sker for at give de kommende gymnasieelever fra Horsens og Hedensted kommuner de bedste vilkår og rammer for at tage en gymnasial ungdomsuddannelse.

Det nye gymnasium skal hedde Horsens Gymnasium & HF. Navnet, der samler både geografien og det samlede uddannelsesperspektiv, blev besluttet af de to bestyrelser i fællesskab i sidste uge. Det har undervejs været undersøgt, om det er muligt at bygge et helt nyt gymnasium, men den løsning er simpelthen for dyr. Derfor indebærer sammenlægningen, at de to gymnasier flytter sammen på Studentervænget 2 i Horsens. Det sker efter den nuværende plan fra august 2021 eller senest fra årsskiftet 2021-22," står der i pressemeddelelsen.

- Vi skal bruge tiden indtil da på at udvide faciliteterne på Studentervænget, bl.a. for at få plads til lærere og elever fra de to skoler. Sammenlægningen giver os anledning til at forbedre faciliteterne og skabe et moderne læringsmiljø med et endnu stærkere fokus på den gode undervisning, som giver elever og lærere de bedste rammer for undervisningen. Vi får flere studieretninger og valgfag, og indretningen i nybyggeriet skal både rumme traditionelle klasseværelser og fleksible lokaler med fokus på elevaktiverende arbejdsformer, siger rektor på Horsens Statsskole Flemming Steen Jensen.

Annonce

Ansatte er orienteret

Uddannelsesstedet bliver det næststørste i Horsens med en beliggenhed tæt på det nye campusområde i byen. Det vil være attraktivt for elever fra såvel Horsens som dele af Hedensted Kommune, vurderes det.

Jens Skov, rektor på Horsens Gymnasium, forklarer i pressemeddelesen:

- Ved at lægge kræfterne sammen kan vi endnu højere grad opfylde forventningerne til os fra omverdenen. Vi har i forvejen et godt samarbejde med grundskolerne i Horsens og Hedensted, med de øvrige ungdomsuddannelser i byen og med VIA University College samt universiteterne, og det vil kun blive styrket med sammenlægningen, siger han.

Gymnasiernes ansatte er blevet orienteret om fusionen onsdag morgen, og begge institutioner fortsætter indtil videre uden forandringer.

Kommunen interesseret i gymnasie-bygninger

Ifølge pressemeddelelsen er Horsens' borgmester Peter Sørensen "glad for gymnasiernes beslutning om en sammenlægning":

-Det er en stor og modig beslutning, de to bestyrelser har truffet og en beslutning, som giver Horsens et nyt stort, stærkt og fremtidssikret gymnasium og styrker Horsens som uddannelsesby. Samtidig er det selvfølgelig mit håb, at placeringen tæt ved Campus også vil medvirke til at styrke de unges muligheder for uddannelse her i Horsens, udtaler førstemanden i kommunen, som har "tilkendegivet en interesse i at købe bygningerne på det nuværende Horsens Gymnasium".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når lærerne må holde fri - så må børnene vel også?

Avisen har de seneste dage skrevet om tendensen til, at forældre tager deres børn ud af skolerne uden for de normale ferieperioder. Det er et forkert signal, mener både politikere og skoleledere. Det er bedst, når alle i skole. Det kan ingen være i tvivl om, men det gælder så sandelig også lærerne, for ingen taler om, at det selvfølgelig også går ud over kvaliteten i undervisningen og styrken i fællesskabet, når læreren holder fri. Lad os slå fast med det samme, at det er alle læreres ret at holde ferie uden for skolernes traditionelle ferie. Det siger deres overenskomst, så ingen skal skyde efter folkeskolelærere, når de en uge om året holder fri uden for de traditionelle ferieuger hen over skoleåret. Men det betyder også, at det klinger en anelse hult, når skoleledere og politikere taler om det forkerte i, at børnene tages ud af undervisningen, når de ansatte har muligheden for at gøre det samme. Det kommer til at lyde som mig selv, når børneopdragelsen har været til diskussionen derhjemme, og jeg har trukket trumfkortet og slået fast, at de skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg selv gør..... Det var noget andet i gamle dage, vil nogle nok mene, men dengang måtte lærerne heller ikke holde fri ud over de almindelige ferieuger. Dengang gav det god mening at slå fast, at eleverne ikke bare kunne få fri uden særlig grund. Nu er tiden en anden, og selv om det går ud over fællesskabet og kvaliteten i undervisningen, når enten elever eller lærere mangler, så er det sådan, virkeligheden ser ud. Vi må alle bestræbe os på at holde fraværet på et minimum og gøre det så attraktivt at gå i skole, at der skal noget ekstraordinært til, hvis man vil gå glip af en uges undervisning. Det er en kamp, vi alle kan bidrage positivt til at vinde. Kampen for at undgå fravær er desværre tabt.

Annonce