Annonce
Danmark

Kæmpe gasledning har fået grønt lys: Nu har Miljøstyrelsen modtaget klager

Op til Miljøstyrelsens tilladelse til gasledningen Baltic Pipe blev der holdt borgermøder flere steder i projektområdet, hvor Energinet som her svarede på spørgsmål. Flere mener dog ikke, at indvendingerne er blevet taget alvorligt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Miljøstyrelsen har modtaget klager fra borgere og en borgmester, efter styrelsen i midten af juli gav grønt lys til en kæmpemæssig gasledning, der skal transportere gas fra Norge til Polen gennem den danske muld. Projektet fortsætter indtil videre som planlagt, oplyser bygherren Energinet.

Baltic Pipe: Tre jordejere, en borgergruppe og en borgmester er røget til tasterne efter at have læst det dokument, der tillader, at den op mod 950 kilometer lange gasledning Baltic Pipe bliver gravet ned tværs gennem landet.

I midten af juli gav Miljøstyrelsen grønt lys til Baltic Pipe, der skal transportere gas fra Norge til Polen via Danmark. Det skete via en såkaldt VVM-tilladelse, der efter reglerne stillede en klagefrist, som udløb 9. august. Avisen Danmark har fået aktindsigt i klagerne, som Miljøstyrelsen har modtaget. Det drejer sig om fem klager fra henholdsvis en borger i Kolding, to i Middelfart, en borgergruppe i Næstved samt borgmesteren i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Hver klage indeholder en række punkter, som klagerne er utilfredse med i forhold til den tilladelse, der er givet. Eksempelvis mener Johannes Lundsfryd Jensen ikke, at der er taget tilstrækkelig højde for det høringssvar, Middelfart Kommune sendte forud for tilladelsen. I klagen påpeger han, at tilladelsen ikke indeholder beregninger, der viser konsekvensen af CO2-udledning med og uden Baltic Pipe, ligesom han anfægter, at gasrøret kan begrænse kommunens fremtidige byudvikling.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der via Danmark skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet.
  • Gasrøret vil krydse 13 danske kommuner og cirka 550 ejendomme berøres af projektet.
  • Formålet er blandt andet at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland. Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022.
  • Ifølge bygherren, Energinet, vil en typisk dansk husstand kunne spare 125 kroner årligt i tariffer som følge af Baltic Pipe. Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Lang proces

Miljøstyrelsen er nu i gang med at vurdere, hvorvidt styrelsen mener, at klagerne giver anledning til justeringer i tilladelsen. Det sker i dialog med bygherren Energinet, der på vegne af staten ejer og driver dansk energiinfrastruktur. Vurderingen bliver sammen med klagerne sendt videre til Miljø- og Planklagenævnet, der træffer afgørelsen.

- I værste fald kan klagenævnet ophæve tilladelsen, så vi skal starte forfra. Nævnet kan også vurdere, at klagerne giver anledning til mindre eller slet ingen ændringer, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Lisbeth Ølgaard.

Hun forventer, at det vil tage lang tid - i hvert fald et år - før Miljø- og Planklagenævnet er klar med en afgørelse. Indtil da er tilladelsen gældende, og det er op til Energinet, om man vil arbejde videre i mellemtiden.

- Det er bygherrens ansvar, hvis tilladelsen bliver ophævet, og man allerede er påbegyndt arbejdet, siger hun.

Energinet oplyser, at man afventer og respekterer nævnets afgørelse, men at projektet fortsætter som planlagt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce