Annonce
Sport

Juventus bevarer CL-håb med kontroversiel sejr over Inter

Juan Cuadrado blev med to scoringer matchvinder, da Juventus lørdag slog Inter. Foto: Piero Cruciatti/Ritzau Scanpix
Et straffespark i slutfasen banede vejen for Juventus-sejr, der betyder, at holdets jagt på en CL-plads lever.

Juventus holder fast i chancen for at være en del af Champions League i næste sæson.

Med en hjemmesejr på 3-2 over Inter, der er sikker på at vinde guld, spillede Juventus sig op på fjerdepladsen i Serie A, hvor holdene i top-4 belønnes med en plads i Champions Leagues gruppespil.

Intet er dog sikkert for Juventus, der allerede søndag kan rykke tilbage på femtepladsen, når Napoli har været i aktion mod Fiorentina.

Det var et særdeles kontroversielt straffespark to minutter før slutfløjt, der sikrede Juventus sejren, umiddelbart efter at Inter havde udlignet.

Juan Cuadrado faldt i feltet efter det, der lignede en meget lille berøring fra en Inter-spiller, og colombianeren scorede derefter sikkert kampens sidste mål fra pletten.

Kort forinden havde dommeren tilkendt Inter det udlignende mål ovenpå et VAR-tjek.

I første omgang havde dommeren ellers dømt frispark til Giorgio Chiellini i en situation, hvor bolden var trillet over målstregen. Men da han så sekvensen igennem på video, omgjorde han sin beslutning.

I stedet for frispark til Chiellini var stillingen nu 2-2, hvilket førte til store protester fra Juventus-spillerne.

VAR kom på mange måder til at spille en hovedrolle, da det var i brug flere gange.

Værterne bragte sig i front midtvejs i første halvleg, efter at Juventus ovenpå et VAR-tjek fik tilkendt et straffespark, da Chiellini blev revet omkuld i feltet.

Cristiano Ronaldo brændte i første omgang, men superstjernen fulgte selv op, da bolden blev bokset lige ud i fødderne på ham, og så stod det 1-0.

Ti minutter senere udlignede Inter til 1-1 ved Romelu Lukaku, der var mere sikker fra straffesparkspletten, efter at angrebsmakkeren Lautaro Martinez var blevet trådt på foden.

I første halvlegs tillægstid hamrede Juan Cuadrado Juventus på 2-1, og her var Christian Eriksen uheldig at afrette skuddet på vej mod mål.

Ti minutter efter pausen dummede værternes Rodrigo Bentancur sig, da han fik sin anden advarsel og blev vist ud. Dermed måtte Juventus spille kampen til ende med ti mand.

I forvejen havde Torino-mandskabet overladt initiativet til gæsterne, og der var lagt op til en spændende afslutning.

Eriksen blev sat til at eksekvere det efterfølgende frispark, men Juventus-keeper Wojciech Szczesny kom godt i vejen for det dykkende skud.

Efter 72 minutter blev Eriksen pillet ud på bænken, kort efter at en lettere utilfreds Ronaldo var røget ud på Juventus' ditto.

I slutfasen blev Marcelo Brozovic smidt ud, da han fik sit andet gule kort.

Med sejren kravler Juventus op på fjerdepladsen med to point mere end Napoli. Napolitanerne mangler dog at spille to kampe, mens Juventus blot har en enkelt kamp tilbage.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Entreprenør leverer rekordhøj omsætning og indtjening: Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Før lå her en losseplads: Nu er Horsens nye grønne åndehul klar til indvielse

Odder For abonnenter

Landmænd vil lave stort biogasanlæg: Men hvor skal det ligge?

Horsens

21 teststeder i Region Midtjylland lukker i løbet af de kommende tre uger - se her hvilke

Horsens For abonnenter

Akademi flyttede fra storbyen til Hovedgård: Tilbyder nu højeste uddannelsesniveau i Danmark

Odder

Voldsom brand i rækkehus: Tydelige flammer og sort røg

Leder For abonnenter

Folkefest i Parken: Danmark lever. Vi skal videre

Horsens

Oversigt: Her kan du være med til at sende heksen til Bloksbjerg

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Borgerne på Sverigesvej reagerer: Folk har for meget fart på ned ad bakken

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Kultur

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Navne For abonnenter

Jimmy droppede frisk-fyr-facaden og mærkede efter: Jeg står bedre her på jorden nu

Hedensted

Million-renovering af svømmehal udskydes: Ingen håndværkere har tid

Annonce