Annonce
Danmark

Jurastuderende lagde rasende mand ned: Reddede grædende kvinde fra knytnæve

Stefan Hühne var på vej i toget mod Svendborg for at yde gratis retshjælp, da en mand gik amok og lovede alle passager tæsk. Han stillede sig imellem manden og en grændende kvinde, og han er sikker på, at hun havde fået en knytnæve i ansigtet, hvis han var blevet siddende. Foto: Kim Rune
Ung jurastuderende greb til nødværge, da påvirket mand gik amok i Svendborgtoget og lovede alle passagerer tæsk. Denne artikel er oprindeligt bragt i Fyns Amts Avis.

Svendborg: Stefan Hühne fra Odense har aldrig gået til kampsport, og han er heller ikke kendt som en slagsbror i byens natteliv.

Men sidste onsdag følte den 25-årige jurastuderende, at han var nødt til at smide de pæne manerer og træde ind i en ukendt verden, der indebar en risiko for at få en lampen.

Han er frivillig i Retshjælpen i Svendborg og deler ud af gode råd til borgerne, og onsdag klokken 12.44 tog han toget fra Odense mod Svendborg for at yde gratis juridisk rådgivning. En halv time senere lå han i mellemgangen i toget ovenpå en mand, der var gået amok og havde lovet alle passagererne tæsk.

- Det føltes som meget lang tid, men jeg tror, det hele varede mellem fem og otte minutter. Bagefter kunne jeg stadig mærke adrenalinen, fortæller Stefan Hühne.

Annonce
Han siger, at han har siddet i fængsel i lang tid, og at han ikke er bange for at komme ind at sidde igen. Så knytter han hånden og lægger an til at slå mig i ansigtet.

Stefan Hühne, jurastuderende

Reagerer spontant

Toget nærmede sig Svendborg, da han hørte noget postyr i den modsatte ende. Han kunne se, at en meget ophidset mand tumlede rundt og begyndte at skubbe til nogle tilfældige passagerer. Han begyndte også at true folk, men hvad den ophidsede mand sagde, husker han ikke.

Da en kvinde på sædet ved siden af Stefan Hühne tog sin telefon frem og ringede til politiet, blev stemningen for alvor anspændt.

- Han kommer ned imod os, og da han hører, at hun ringer op til politiet, går han helt op i ansigtet på hende, truer hende med en knytnæve og siger, at hvis hun ikke lægger på, så får hun tæsk. I mens tager han den anden knytnæve, som er blodig, og tørrer den af i hendes jakke, fortæller Stefan Hühne.

Den chokerede kvinde begynder at græde, og imens rejser Stefan Hühne sig fra sit sæde og stiller sig op foran kvinden. Den aggressive mand skubber Stefan Hühne med to hænder i brystet og bliver endnu mere bidsk.

- Han siger, at han har siddet i fængsel i lang tid, og at han ikke er bange for at komme ind at sidde igen. Så knytter han hånden og lægger an til at slå mig i ansigtet, og så reagerer jeg spontant og får lagt ham ned. Jeg kan ikke huske, hvad jeg gør, men jeg får ham ned, og så kommer der en mand og hjælper med at holde ham fast, fortæller Stefan Hühne.

De fastholder den aggressive mand, indtil toget ruller ind på Svendborg Vest-stationen, hvor politiet står klar.

Bøde på 3000 kroner

At tale den aggressive mand til rette betragtede Stefan Hühne ikke som en mulighed. Han er sikker på, at den grædende kvinde havde fået tæsk, hvis han ikke havde lagt sig imellem.

- Man kan normalt se på folks øjne, at de har en stopklods. At de har en grænse, men ved ham her, var der ikke noget inde bagved. Man kunne ikke se, at han var der, og det var derfor, det var så skræmmende for alle, og vi vidste jo heller ikke, om han havde en kniv, eller hvad han kunne finde på, siger Stefan Hühne, der gætter på, at manden var påvirket af stoffer.

I Fyns Politi vurderer man også, at manden var påvirket, da han gik amok, men nogen forklaring på hans adfærd, har politiet ikke fået.

Politikommissær Jesper Bæk fra Fyns Politi opfordrer til, at man så vidt muligt holder sig tilbage, observerer, kontakter politiet, men også lader politiet tage affære.

- Vi har kompetencerne og er uddannet i, hvordan de her situationer håndteres. Kan man det, er det det, man skal, men det kan også være situationer, hvor man bliver nødt til at handle, siger Jesper Bæk.

- Det er meget situationsbestemt og derfor svært at sige noget generelt om, hvornår man skal handle. Men man skal i hvert fald sørge for, at den magtanvendelse, man selv udøver, er i overensstemmelse med det angreb, der sker, fastslår politikommissæren.

Han oplyser, at den voldelige 24-årige mand har fået en bøde på 3000 kroner. Han har forbrudt sig mod en paragraf i ordenbekendtgørelsen om slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden.

Nødværge

I straffelovens paragraf 13 står der om nødværge:

Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2: Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Stk. 3: Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

Den 25-årige jurastuderende Stefan Hühne tog toget fra Odense klokken 12.44, og en halv time senere lå han på gulvet i mellemgangen og pacificerede en mand, der var gået amok og lovede alle i toget tæsk. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Skoleelever løb for lungerne

Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce