Annonce
Rejser

Juleværksted: Prøv kræfter med glaskunst på Glasmuseet Ebeltoft

Kreative aktiviteter med glaskunst på Glasmuseet Ebeltoft. PR-foto
I Julemandens værksted inviterer glasmuseet til at lave kreativ julepynt.

Hvem siger, at hjemmelavet julepynt er julehjerter af papir og kræmmerhuse af karton? Ikke Glasmuseet Ebeltoft. Til december byder museet velkommen til Julemandens værksted, hvor det er muligt at lave unik julepynt i glas i to weekender i december. To lørdage, 9. og 16. november i tidsrummene klokken 10-13 og klokken 13.30-16 kan besøgende lave en julemand eller et juletræ af farvede glasstykker, som limes på en glasplade og bagefter smeltes sammen i ovnen. Figuren kan man hænge i et vindue eller på et juletræ.

Annonce

Julekugle af glas

To søndage, 10.-17. november, kan man prøve kræfter med at dekorere en mundblæst julekugle med motiver efter eget valg og få den sandblæst. Det giver en julekugle med en ”frostet” overflade og gennemsigtige dekorationer. Julekuglen kan man tage med hjem med det samme.

Glasmuseet Ebeltoft blev oprettet i 1985. Museet blev til på initiativ af den danske glaskunstner Finn Lynggaard og blev til virkelighed i samarbejde med Erling Rasmussen, tidligere direktør for Kvadrat, og Bent Fredberg, statsautoriseret revisor. Museet har en anerkendt samling af moderne, international glaskunst, som er udlånt eller doneret af glaskunstnere.

Adresse: Strandvejen 8, 8400 Ebeltoft. Entré for voksne er 85 kroner. For børn og unge fra seks til 17 år er entré 30 kroner. Læs mere på www.glasmuseet.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce