Annonce
Horsens

Julepakker til trængte familier - så mange donerer julehjælp

Der er brug for julehjælp til udsatte familier, fortæller Horsens Kommune, der tilbyder at koordinere indsatsen for de lokale organisationer, der derved får at vide, til hvem de skal pakke julehjælp. Det sker for at sikre, at ingen ansøgere får dobbelt, og ingen går forgæves. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Inden længe bliver årets julepakker uddelt. Hos Horsens Kommune koordinerer man for tredje gang den lokale indsats, så ingen går forgæves, og ingen får dobbelt.
Annonce

Horsens: December nærmer sig, og det betyder uddeling af julepakker til kommunens mest trængte borgere.

Hos Horsens Kommune koordinerer man for tredje år i træk indsatsen.

Tidligere var proceduren, at familierne skulle søge om julehjælp hos den enkelte organisation, der selv stod for fordelingen af pakker. Det resulterede i, at nogle familier fik julehjælp to gange, mens andre slet ikke fik noget.

Sådan er det ikke længere. Nu kan familierne søge direkte på kommunens hjemmeside. Herfra bliver pakkerne koordineret.

Benny Lillelund, der er administrativ medarbejder ved Horsens Kommune, forklarer:

- Når ansøgningsfristen udløber, danner vi en afstemt liste til de enkelte organisationer. Her fremgår det, hvilke borgere der trænger til julehjælp.

Annonce

Vil selv indover

Kommunen uddeler også fysiske ansøgningsskemaer til julehjælp, som de trængte familier kan komme forbi og hente.

Det gør man også for blandt andet Børnenes Kontor, der dog fastholder selv at ville stå for fordelingen af julehjælp til Horsens' mest udsatte børn.

- Sådan har vi det bedst. Vi vil gerne selv vide, hvilke børn der får hjælp fra os, lyder forklaringen fra formand for Børnenes Kontor, Jonna Sørensen.

Julehjælp gennem Horsens Kommune

Af kommunens hjemmeside fremgår det, fra hvilke instanser julehjælpen doneres. Der er tale om følgende:

  • Mødrehjælpen.
  • Dansk Røde Kors – fordelt på Røde Kors nord (Brædstrup og Gedved) og Røde Kors Horsens.
  • Juleuddelingen af 1867.
  • Lions Club – Brædstrup.
  • Pinsekirken Horsens.
  • Menighedsplejen ved Sønderbro Sogn.

Derudover, men ikke på listen, koordinerer kommunen også for:

  • Butik Heart & Soul.
  • Dansk Folkehjælp.
  • Menighedsplejen Vor Frelsers Kirke.
  • Menighedsplejen Horsens Kloster Kirke.

Skulle der være yderligere organisationer eller forretninger, der ikke er nævnt på listen, tilføjer vi det gerne til listen. Henvendelse kan rettes til journalist Line Kyed, tlf.: 42 13 05 83.

Også Kirkens Korshær har forskellig slags julehjælp. Det koordineres ligeså gennem de lokale afdelinger.

Derudover er der hjælp at hente hos en række nationalt forankrede organisationer, som yder lokal julehjælp ud fra fordeling fra deres hovedkontorer. Herunder blandt andet Dansk Folkehjælp, der stadig har Horsens Kommune ind over til at koordinere den lokale indsats, fortæller lokalformand i Dansk Folkehjælp, Svend Aage Hansen.

- Hovedkontoret udstikker retningslinjer for julehjælpen. Horsens Kommune gennemgår alle vores lokale ansøgninger og koordinerer så derudfra, hvem der skal have en håndsrækning fra os. Det fungerer  fornuftigt og hensigtsmæssigt, siger han.


Når ansøgningsfristen udløber, danner vi en afstemt liste til de enkelte organisationer. Her fremgår det, hvilke borgere der trænger til julehjælp.

Benny Lillelund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
HH Elite

Danskerne overraskede alt og alle

Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce