Hampen: Torsdag 28. november synger pigekoret NordSang julen ind i Hampen Kirke ved en koncert, der begynder klokken 19.30. Aftenen byder på rytmisk jazz og klassiske stykker – og naturligvis julesange. Dørene åbner 20 minutter før.
NordSang er et århusiansk pigekor under ledelse af Alice Vestergaard. Koret blev dannet i sommeren 2015 af en gruppe erfarne korsangere, som siden har vokset sig til en gruppe af 32 stemmer.
I sommeren 2018 rejste koret til Tshwane i Sydafrika for at deltage i konkurrencen World Choir Games, som er korverdenens pendant til OL. NordSang kvalificerede sig til champions-konkurrencen, hvor de sang blandt nogle af verdens dygtigste kor i henholdsvis jazz og klassisk kategori. Koret vendte hjem med to sølvmedaljer, så det er et kor af høj kvalitet, der torsdag aften kan høres i Hampen Kirke.
Koret akkompagneres af pianisten Niels Nørager, og dirigent er korleder Alice Vestergaard Entre er gratis, og der er forfriskninger i pausen til 20 kroner.