Annonce
Ikast-Brande

Julehygge på den gamle skovridergård

Skovmuseet tryller igen julestemningen frem, og der bliver en hel del aktiviteter for børn. Foto: Museum Midtjylland
Vester Palsgaard Skovmuseum har jule-weekend 7. og 8.december.

Hampen: Lørdag og søndag den 7. og 8. december er der begge dage fra klokken 10 til 16 julehygge på Vester Palsgaard Skovmuseum, den tidligere skovridergård, der er at finde på Palsgårdvej 9 i nærheden af Hampen.

Vester Palsgaard Skovmuseum laver sammen med museumsforeningens medlemmer en aktiv weekend med mange juleforberedelser. Der er gratis aktiviteter for børnene. Man kan lave en fin lille dekoration med æble i voks. Man kan klippe julepynt eller lave en lille juledekoration.

Uldgruppen medbringer filt og forme og hjælper med at filte pynt til juletræet. Pebernødder hører juletiden til, og dem kan børnene selv bage og få med hjem i et kræmmerhus.

Stuerne vil være fyldte med boder med forskelligt husflid, og måske finder børnene gaven til bedstemor og bedstefar.

Under arrangementet kan købes gløgg, æbleskiver og kaffe. Museets butik er naturligvis også et besøg værd.

Der er entré for voksne for 25 kr. Der er gratis adgang for medlemmer af Museum Midtjyllands støtteforeninger og for børn under 18 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce