Annonce
Læserbrev

Julehuse: Det havde nok været småpenge for kommunen at vedligeholde og stille boderne gratis til rådighed

Så udfasningen af de gamle, røde, hyggelige træ-julehuse i Horsens skyldes vel, at de har stået og rådnet op uden vedligehold oppe på fængselsgrunden.

Læserbrev: Julen er over os, julen står for døren, der jules og pyntes i forretninger, indkøbscentre, på gader og vej.

Det er hyggeligt med lysene rundt omkring i den mørke tid, når de lyser op.

Søndergade i Horsens med omkringliggende gader er mere eller mindre pyntet til julen.

Horsens by er ikke så juleagtig som i min barndom. Er det dårligt? Eller er det bare en ny tid, vi lever i, med nye tiltag?

Jeg ser i Horsens Folkeblad 22. november, at julehusene, de små, røde huse, som engang gjorde midtbyen og Frelserkirkens torv til en hyggelig juleby, nu er under udfasning. Som der skrives, er det nok sidste år, de bruges, da de har aftjent deres værnepligt.

Lørdag 24. november var vi i Hamborg. Der jules. Lys og træhuse eller boder er opsat på gader og torve, det samme i Berlin.

Husene og boderne bruges år efter år. De er konstrueret, så de flyttes med gaffeltruck. Flotte træhuse, som er vedligeholdt og bruges år efter år.

Så udfasningen af de gamle, røde, hyggelige træ-julehuse i Horsens skyldes vel, at de har stået og rådnet op uden vedligehold oppe på fængselsgrunden.

Horsens Kommune bruger penge på så meget andet gøgl. Det havde nok været småpenge for kommunen at vedligeholde og stille boderne gratis til rådighed i december for gadesælgere, eller hvem der nu kunne skabe noget julehygge og sælge julestads eller æbleskiver, pandekager og varm julegløgg.

Det ville helt klart varme enhver gammel og barnlig julesjæl.

Med ønsket om en rigtig glædelig og hyggelig jul til alle.

Annonce
Leif Kristensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce