Annonce
Rejser

Jul i københavnske Tivoli: Temaet er hjerternes fest

Julemanden i Tivoli. PR-foto
Temaet til Jul i Tivoli bliver i år hjerternes fest og bliver fulgt op med et kæmpestort lysende hjerte på himlen over Glassalen. Udover juledekorationer kan besøgende blandt andet opleve balletten ”Snedronningen”, som vender tilbage i en ny udgave med musik af Oh Land og kostumer og scenografi af H.M. Dronningen.

Lys og hjerter bliver der masser af til dette års Jul i Tivoli, der slår dørene op for julerierne fredag 19. november. Temaet i år er nemlig hjerternes fest, så hele parken vil være pyntet op med hjerter blandt andet langs alléen ved hovedindgangen, hvor de kommer til at hænge ved siden af Swarovski-krystaller. Tivolis lysdesigner, Jesper Kongshaug, har desuden skabt et lysende, rødt hjerte, som bliver projekteret op på himlen over Glassalen og skal fungere som et pejlemærke for Tivoli og hovedstaden.

Sjove fakta om Jul i Tivoli

Hver dag tændes over en million lys under Jul i Tivoli.

Der bliver brugt 10 ton gran, når der skal pyntes op.

Hvis man lagde alle granguirlanderne i en linje, ville de være tre kilometer lange.

1000 juletræer står rundt omkring i Tivoli, og det største er 13 meter højt.

Juletræet foran koncertsalen er iklædt 235 kæder med 35.250 lyspunkter.

Dæmonen er pyntet op med 5.550 aktive lysdioder.

I julesæsonen bliver der solgt mere end 11.800 liter gløgg svarende til 35.435 kopper.

Der bliver skåret mere end 65.500 skiver flæskesteg i hånden til Tivolis flæskestegssandwich.

Hvert andet minut vendes der en pandekage, og i 2019 blev der solgt 24.100 i julesæsonen.

Derudover kommer et tre og et halvt meter højt, glødende hjerte til at pryde Nimb sammen med en projektion med levende billeder af en gammeldags juleby. Her kan besøgende følge med i, når bageren, frisøren og urmageren pynter op til jul på Nimbs facade. I Boulevardhaven vil man også kunne nyde synet af et lysdesign, der kaster et frostklart og vinterhvidt lys på et stort træ.

Jul i Tivoli. PR-foto

Gensyn med Snedronningen

Fra 1. december kommer man igen til at kunne opleve balletten ”Snedronningen”, men denne gang med en række nye scener, scenografier, kostumer og musik, som den danske musiker Oh Land, H.M. Dronningen og koreografen Yuri Possokhov har været med til at skabe.

Jul i Tivoli

Strækker sig fra 19. november til 2. januar.

Entré for besøgende over otte år koster mandag til fredag 135 kroner og lørdag og søndag 145 kroner.

Entré for børn er 60 kroner.

Læs mere på www.tivoli.dk.

Programmet kommer også til at byde på familievenlige forestillinger, Pantomimeteatret får besøg af julemanden hele december, Tivoli-Garden spiller julekoncert og i Glassalen spiller Eventyrteatret forestillingen ”Det Magiske Julebånd” indtil 19. december.

I juleboderne vil det være muligt at få stillet sin sult med alt fra flæskestegssandwich til æbleskiver fra Vaffelbageriet og slukket sin tørst i alt fra en snueknuser med frisk citron og mynte til den tyske klassiker Feuerzangebowl med Stroh-rom og ild i.

Tivolis flæskestegssandwich. PR-foto


Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Annonce