Annonce
Hedensted

Juelsminde Digelag skal stiftes: Dato for generalforsamling er klar

Det første borgermøde blev holdt på Hellebjerg Idrætsefterskole i januar 2019. Den stiftende generalforsamling afvikles i Juelsminde Hallerne tirsdag 31. marts 2020. Foto: Morten Pape
Fredag sender Hedensted Kommune et vigtigt brev til de kommende medlemmer af Juelsminde Digelag.

Juelsminde: De mange husstande, der bliver en del af det kommende digelag i Juelsminde, skal sætte kryds i kalenderen tirsdag 31. marts.

Det er besluttet, at Juelsminde Digelags stiftende generalforsamling holdes denne dag med start klokken 19. Stedet er Juelsminde Hallerne.

På generalforsamlingen skal de fremmødte vælge digelagets bestyrelse. Den kommer til at bestå af ni personer, hvoraf de fem vælges af generalforsamlingen.

- Vi beder om, at man melder sig som kandidat en måned inden. Sådan, at man kan se, hvem har meldt sig, når generalforsamlingen varsles endeligt 14 dage før. Det forhindrer ikke andre i at stille op til bestyrelsen, men det giver medlemmerne en viden, inden de går til generalforsamling, siger Peter Hüttel, chef for Fritid og Fællesskab i Hedensted Kommune.

Annonce

Fire udpeges på forhånd

Søkjær Landvindingslag, Havnen, Juelsmindehalvøens Almene Boligselskab af 1946 og Hedensted Kommune udpeger hver et medlem.

- Vi beder de fire med fast plads i bestyrelsen om at have udpeget en repræsentant inden generalforsamlingen, så vi også kan skrive det i den endelige indkaldelse, siger Peter Hüttel.

Den første indkaldelse med praktiske informationer om generalforsamlingen ryger afsted til de mange grundejeres e-Boks fredag.

Det er projektets styregruppe og Hedensted Kommune, der har fastsat generalforsamlingens tid og sted. Den afvikles 14 måneder efter borgermødet, der skød hele processen i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce