Annonce
Kultur

Journalist og kunstner udstiller i Tinghuset: Fabelfortælling tilført Storm P

Journalist Marianne Stenberg har holdt af at tegne, siden hun var barn. Nu viser hun sine streger på Tinghuset i Brædstrup. Pressefoto
Tegner Marianne Stenberg kalder sine billeder for ”Dyrefabler med humor og selvironi”. Nu kan publikum i Brædstrup få syn for sagn, når Marianne Stenberg giver udstilling i Tinghuset i november.

Brædstrup: Den står på dyrefabler, selvironi og humor, når Brædstrup Kunstforening er klar med en ny udstilling på Tinghuset i Brædstrup.

Den gæstende kunstner er denne gang tegneren og illustratoren Marianne Stenberg.

Marianne Stenberg er født i 1964, og hun arbejder til daglig som journalist i Brabrand Boligforening. Når hun tegner, arbejder hun kun med papir og tusch, hvor hun er en mester i at skabe tuchtegninger med kalligrafi-pen.

- Det er fint. Det er finurligt. Det er poetisk. Det er tegninger, der alle med en helt særlig og personlig streg, har en historie at fortælle, siger Jonna Märcher Pedersen fra Brædstrup Kunstforening i en pressemeddelelse.

Annonce
Det er vigtigt for Marianne Stenberg, at der altid er en lille fortælling i hendes tegninger. Pressefoto

En streg af humor

Som hovedregel tager Marianne Stenbergs tegninger afsæt i dyreverdenen - oftest i et farverigt og kærligt univers, hvor klodsede blåfodede suler kæmper mod tyngdekraften, eller en ræveunge længselsfuldt drømmer om eventyr.

Marianne Stenberg kalder sine billeder for ”Dyrefabler med humor og selvironi”.

- Mine tegninger er små fabelhistorier, hvor der ofte er dyr tilført nogle almene menneskelige følelser. Det kan være kærlighed, følelsen af at være valgt til eller fra, følelsen af utilstrækkelighed - alt sammen noget, vi alle kender til. Det er så vist med en strejf af ironi og humor, så man kan kalde det en gammeldags fabelfortælling tilført lidt Storm P, siger Marianne Stenberg.

Der er fernisering på kunstudstillingen fredag 8. november klokken 17-18 i Tinghuset i Brædstrup, hvor kunstneren vil være til stede.

Humoren er vigtig for tegneren Marianne Stenberg, og hun skildrer gerne den menneskelige natur igennem hendes tegninger, så publikum kan genkende lidt af sig selv. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce