Annonce
Debat

Journalbehandlingen trænger til et eftersyn

Data: Det er uforståeligt, at de fem danske regioner ikke har mere styr på brugen af de mest private af alle personlige data: Vore patientjournaler.

Når regioner ikke har valgt det samme system, så er der desværre færre penge til sikkerhed til gavn for patienterne.

Hvis en privat arbejdsgiver fortæller om en ansats eller en tidligere ansats helbredsforhold, f.eks. hvis der søges nyt job, så er det strafbart. Der skal være stor fortrolighed her, for åbenhed kan misbruges på det groveste, som avisen Danmark har berettet om.

Fortroligheden er vigtig omkring sygdom. Mange patienter fortæller ikke deres nærmeste om kræftdiagnoser, kønssygdomme eller psykiske diagnoser. Grundene kan være forskellige, men mange angiver at de frygter at blive lagt på is, fyret eller blive bebrejdet deres hidtidige livsstil af deres kære. Desværre et det gamle ord ”Sygdom er hver mands herre” for mange erstattet af ”Det er din egen skyld”, fordi du har spist forkert, røget eller ikke dyrket motion.

Der er rigtig mange fejl i journalerne. For nogle patienter er så mange, at de opgiver at brokke sig. Andre tjekker dem slet ikke. Kampen mod journalfejl er ikke sjældent hårdere end kampen mod patientens sygdom. Fejl spredes dermed i systemet, og de er uhyre svært at få rettet for patienterne, hvorimod vi desværre har eksempler på, at læger har rettet i patientjournaler i forbindelse med klagesager. Det burde give straffe for dokumentfalsk, men det sker ikke, som et nyt eksempel fra en patientklage viser.

Når der opstår konflikt med en læge, vælger mange patienter at skifte læge, hvis det er muligt. En del læger vil imidlertid kun tage imod en ny patient, hvis den nye læge får adgang til alle gamle journaler. Det betyder, at et konfliktfyldt forhold til en tidligere læge forfølger patienten i årevis. Det er ikke rimeligt.

For enkelte er situationen nu den, at de bruger læger udenfor systemet eller i andre lande for at undgå registreringen. Det burde ikke være nødvendigt, men da fortrolige oplysninger i journalerne i en række tilfælde er blevet delt med uvedkommende, opstår der naturligt nok en nervøsitet blandt de berørte.

Noget tyder på, at flere patientjournaler mærkes på en uigennemskuelig måde. Det har betydet, at den behandling, som er igangsat for eksempel på en akutmodtagelse pludselig afbrydes med en bemærkning om, at ”hospitalet har ikke mere at tilbyde”. De pågældende sendes så hjem – ofte uden diagnose - med oplysning om, at det ikke er livstruende.

Det er – kort sagt - på tide, at der kommer fokus på patientjournalerne. De er et vigtigt redskab for patienten, de pårørende og de behandlende sundhedspersoner. Statsrevisorerne har tidligere arbejdet med dette spørgsmål. De burde se på området igen.

Annonce
Niels Jørgen Langkilde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Sølunds sansehus forfalder: Vi kan simpelthen ikke være dette bekendt

Læserbrev: Da jeg som socialudvalgsformand i 2012 viste dronning Margrethe rundt i Sølunds sansehus, var jeg meget stolt over at kunne vise dronningen Sølunds guldhorn (navnet kommer af, at huset form er som et guldhorn) I dette hus kunne Sølunds beboere, som har betalt huset, få en oplevelse, hvor sanserne kom i brug. En døvstum beboer kunne liggende i en vandseng opleve rytmen i kroppen via vandsengen. Et andet rum kunne via mange skærme vise oplevelsen, når man sejlede på Gudenåen og Ry-/Silkeborg-søerne. Det rum kunne via kontakter omdannes til et kirkerum, og der kunne afholdes gudstjeneste. Kirkerummet blev i øvrigt indviet af daværende biskop Kjeld Holm. Lige udenfor sansehuset var der en mindemur, hvor beboerne kunne sætte lys, når sorgen over en afdød ven eller et familiemedlem skulle bearbejdes. Husets sansehave blev til virkelighed ved, at Hedeselskabet og fhv. borgmester Aleksander Aagaard donerede et anseeligt beløb. Alt sammen noget, Sølund og Skanderborg Kommune med rette kunne være stolte over at kunne tilbyde Sølunds beboere. Beboere, for hvem det ellers kunne være sparsomt med oplevelser. Og da jeg forleden gik tur i området og lagde ruten forbi Sansehuset, var der at se kun minderne tilbage. Jeg fik det rigtigt dårligt. Huset ser forladt ud. Haven er groet sammen. Mindemuren ligner ikke en mur, der er værd at mindes. Murstykker er faldet ned, så vand og dermed frost rigtig kan få fat. Da den nye børnehave med adresse på Sølund skulle vedtages, bragte jeg sansehsuet i forslag, hvilket jeg aldrig skulle have gjort, og det var endda før, at "kloge kvadratmeter" havde fundet sit indtog i Skanderborg Kommunes ordbog. Jeg ved godt, at der er mange gode undskyldninger for, hvorfor man ikke lige kan gøre dette og hint, men alligevel kan vi simpelthen ikke være dette bekendt. Dette er værdier, bygget omkring 2010, som blot får lov at forfalde. Vi bruger masser af penge på at bygge masser af mursten, mens andet forfalder. Kan det virkeligt være rigtigt, kære borgmester og byråd?

Annonce