Annonce
Debat

Journalbehandlingen trænger til et eftersyn

Data: Det er uforståeligt, at de fem danske regioner ikke har mere styr på brugen af de mest private af alle personlige data: Vore patientjournaler.

Når regioner ikke har valgt det samme system, så er der desværre færre penge til sikkerhed til gavn for patienterne.

Hvis en privat arbejdsgiver fortæller om en ansats eller en tidligere ansats helbredsforhold, f.eks. hvis der søges nyt job, så er det strafbart. Der skal være stor fortrolighed her, for åbenhed kan misbruges på det groveste, som avisen Danmark har berettet om.

Fortroligheden er vigtig omkring sygdom. Mange patienter fortæller ikke deres nærmeste om kræftdiagnoser, kønssygdomme eller psykiske diagnoser. Grundene kan være forskellige, men mange angiver at de frygter at blive lagt på is, fyret eller blive bebrejdet deres hidtidige livsstil af deres kære. Desværre et det gamle ord ”Sygdom er hver mands herre” for mange erstattet af ”Det er din egen skyld”, fordi du har spist forkert, røget eller ikke dyrket motion.

Der er rigtig mange fejl i journalerne. For nogle patienter er så mange, at de opgiver at brokke sig. Andre tjekker dem slet ikke. Kampen mod journalfejl er ikke sjældent hårdere end kampen mod patientens sygdom. Fejl spredes dermed i systemet, og de er uhyre svært at få rettet for patienterne, hvorimod vi desværre har eksempler på, at læger har rettet i patientjournaler i forbindelse med klagesager. Det burde give straffe for dokumentfalsk, men det sker ikke, som et nyt eksempel fra en patientklage viser.

Når der opstår konflikt med en læge, vælger mange patienter at skifte læge, hvis det er muligt. En del læger vil imidlertid kun tage imod en ny patient, hvis den nye læge får adgang til alle gamle journaler. Det betyder, at et konfliktfyldt forhold til en tidligere læge forfølger patienten i årevis. Det er ikke rimeligt.

For enkelte er situationen nu den, at de bruger læger udenfor systemet eller i andre lande for at undgå registreringen. Det burde ikke være nødvendigt, men da fortrolige oplysninger i journalerne i en række tilfælde er blevet delt med uvedkommende, opstår der naturligt nok en nervøsitet blandt de berørte.

Noget tyder på, at flere patientjournaler mærkes på en uigennemskuelig måde. Det har betydet, at den behandling, som er igangsat for eksempel på en akutmodtagelse pludselig afbrydes med en bemærkning om, at ”hospitalet har ikke mere at tilbyde”. De pågældende sendes så hjem – ofte uden diagnose - med oplysning om, at det ikke er livstruende.

Det er – kort sagt - på tide, at der kommer fokus på patientjournalerne. De er et vigtigt redskab for patienten, de pårørende og de behandlende sundhedspersoner. Statsrevisorerne har tidligere arbejdet med dette spørgsmål. De burde se på området igen.

Niels Jørgen Langkilde
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Transportminister svarer igen: Hvorfor sænker du ikke sigtekornet, Troels Lund Poulsen?

Læserbrev: Troels Lund Poulsen (V) påstår her i avisen, at jeg løber fra et løfte om at ville udbygge E45 (læserbrevet "Tillykke. Nu skylder de røde en ny motorvej" 13. september, red.). Inden han skyder os for mange såkaldte "løftebrud" i skoene, vil jeg ganske stilfærdigt oplyse, hvad vi rent faktisk lovede før valget. For som vi sagde, så ønsker vi - i modsætning til hvad den tidligere regering leverede - at indgå en bred infrastrukturaftale til gavn for hele Danmark, som kan holde uanset, om regeringsmagten skulle skifte. Jeg synes derfor, at Troels Lund Poulsen skal sænke sigtekornet og lytte til opfordringen fra dele af erhvervslivet, som gør opmærksom på, at investeringer i infrastruktur er for vigtige til at være en årlig tilbagevendende politisk kampplads. Jeg kan naturligvis ikke svare på, hvorfor den tidligere regering valgte at indgå en så smal infrastrukturaftale kort før lukketid inden folketingsvalget. Men jeg kan konstatere, at hvis det havde været magtpåliggende for den tidligere regering, at dens investeringsplan skulle overleve efter et valg, så havde de nok brugt energien bedre på at sikre et bredt flertal. Og her - få måneder efter valget - så har Venstre allerede selv har trukket stikket på den tidligere regerings investeringsplan ved at melde ud, at partiet ikke længere vil prioritere Ring 5-motorvejen. Situationen er altså den, at der ikke længere er flertal for planen. Og det er den risiko, man løber, når man indgår smalle politiske aftaler. Det er også derfor, jeg ønsker at indgå en så bred infrastrukturaftale som muligt, hvilket også var formålet med vores eget trafikudspil fra før valget. Og i den forbindelse vil det være naturligt, at vi også drøfter trængselsudfordringerne på E45. Jeg ser meget frem til de kommende forhandlinger om en ny infrastrukturaftale og glæder mig over den konstruktive tilgang, som jeg har bemærket fra Venstres transportordfører, der på et samråd har udtalt: "Nu er valget overstået, og nu skal vi så se, om vi kan finde hinanden i en bred aftale, og det er vi da opsat på fra Venstres side." Det, synes jeg, er meget positivt. Og det synes jeg, at Troels Lund Poulsen bør lytte til. For vores fælles infrastruktur bør ikke være en politisk kampplads. Det er erhvervslivet, pendlerne og alle andre trafikanter, der hver dag sidder fast i trafikken, altså for vigtige til.

Annonce