Annonce
Horsens

Jonas Dal: Vi kan ikke regne med mere i Brøndby

Jonas Dal er tilfreds med spillet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Spillet har bestemt ikke været elendigt, sagde Jonas Dal.
Annonce

Brøndby: - Vi fik de chancer, vi kunne regne med på Brøndby Stadion. Vi kan vel ikke tillade os at forvente mere i Brøndby, sagde AC-træner Jonas Dal.

- Jeg var meget tilfreds med indsatsen. Vi styrede spillet i lange perioder. Jeg medgiver, at Brøndby havde de største chancer, men vi holdt kampen i live i de sidste tre minutter efter Michael Lumbs reducering.

- Det er altid dejligt at få scoret, så nu står der ikke et rent nul ud for os, men vi skal nok få vore sejre. Spillet var langt bedre i dag. Vort pres lykkedes ikke helt i første halvleg. Det var historien om, at operationen lykkedes, men patienten døde, om igen.

- Når jeg ser på, hvor meget spil vi havde i anden halvleg, må jeg medgive, at vi skabte for få chancer, men jeg synes ikke, man kan forvente mere i Brøndby.

- Vi måtte foretage flere udskiftninger på grund af skader. Hallur Hansson var skadet inden kampen og burde ikke have spillet. Nicolai Brock-Madsen var skadet i Aalborg og fik problemer i maveregionen igen i dag, og også Casper Tengstedt blev udskiftet på grund af en skade. Jeg ved ikke, hvor mange af dem der bliver klar til kampen mod FC Midtjylland, sagde Jonas Dal.

- Jeg vil spille på en anden måde end Bo Henriksen, men vi brugte da lange bolde i dag. Jeg synes, vi tager små skridt i den rigtige retning, sagde Jonas Dal.

- Med tre nederlag kan man godt kalde det en elendig start, men man må også se på det spillemæssige, og det har bestemt ikke været elendigt, sagde den nye AC-træner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Smittetal sætter rekord i Danmark: Borgmesteren har klar opfordring til borgerne i Horsens Kommune

CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Annonce