Annonce
Horsens

John og Esben har kæmpet mod tvungen fjernvarme i flere år - nu får de et skulderklap

John Brogaard til venstre og Esben Hedeager i midten modtager skulderklap og chokolade fra Jonas Rahbek. Foto: Jens Amtoft

Jonas Rahbek har fulgt John Brogaard og Esben Hedegaards indsats mod tvungen fjernvarme. De to har nu modtaget chokolade og tak for indsatsen.

Egebjerg/Hatting: I flere år har der været debat om tvungen fjernvarme i Horsens og omegn.

To af frontkæmperne mod den tvungne fjernvarme er John Brogaard og Esben Hedeager fra henholdsvis Hatting og Egebjerg. De to har nu fået et anerkendende skulderklap fra Jonas Rahbek.

- Jeg vil gerne give dem et skulderklap for kampen mod fjernvarmen i Horsens. De har gjort en stor indsats for de folk, som ønsker at slippe for tvungen fjernvarme her i byen. Det har været en stor hjælp for en lang række borgere, som ikke har kunnet finde rundt i kommunens regler og paragraffer, siger Jonas Rahbek i begrundelsen for, at han nominerede de to.

- Jeg tænker, at de har brugt rigtig meget tid på det her. Jeg har fulgt med fra sidelinjen og på Facebook, og jeg synes, at det er et flot stykke arbejde, de har lavet, siger Jonas Rahbek.

Annonce

De har været en stor hjælp for en lang række borgere, som ikke har kunnet finde rundt i kommunens regler og paragraffer.

Jonas Rahbek om nominering

Julekalender

Giv et skulderklap til én eller flere, der har gjort noget særligt.Det er emnet i årets julekalender fra Horsens Folkeblad.

Har du et godt forslag, så send det til abl@hsfo.dk. Skriv også begrundelsen for dit valg og dit eget navn og telefonnummer.

God jul!

Beæret og stolt

Selv om John Brogaard og Esben Hedeager har arbejdet mod fjernvarmeplanen i flere år og også undervejs har fået ros og enerkendelse, var de begge meget glade, da de modtog anerkendelsen i form af en æske chokolade.

- Jeg er meget beæret. Det er tre år, jeg har brugt på det her, og jeg er kommet vidt omkring. Jeg har brugt meget af min fritid. Det er en god afslutning på hele forløbet, for nu flytter jeg fra kommunen. Men det har dog intet med fjernvarmesagen at gøre. Det handler mere om kærlighed, sagde John Brogaard efter overrækkelsen.

For Esben Hedeagers vedkommende har fjernvarmesagen haft den konsekvens, at han er gået ind i lokalpolitik, og ved kommunalvalget i 2017 sprængte han den konservative liste og kom i byrådet.

- Der er ikke tvivl om, at fjernvarmen har en god del af æren for det, for jeg var ikke noget kendt ansigt i forvejen. Jeg er virkelig stolt over at modtage den her anerkendelse - det er meget overraskende, sagde Esben Hedeager og sendte skulderklappet videre til de mange andre, der har kæmpet mod tvungen fjernvarme i Horsens.

I mandags vedtog byrådet i Horsens Kommune at pålægge de sidste 2100 borgere i Hatting, Lund og Gedved tilslutningspligt til fjernvarme. Esben Hedeager stemte imod.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce