Annonce
Debat

Jobskabelse: Vi skal dreje vores fokus over mod de ældre iværksættere

Hans Kristian Skibby. Pressefoto

Læserbrev: Indtil i dag har broderparten af opmærksomheden inden for iværksætteri været rettet mod unge iværksættere.

EU-fonde, mentorordninger og kommunale projekter har haft de unge og yngre i fokus.

Faktum er imidlertid, at de mest lønsomme og overlevelsesdygtige virksomheder faktisk slet ikke skabes af unge mennesker, men derimod af personer, der i gennemsnit er 45 år.

Det er faktisk ikke så mærkeligt, for det er jo igennem et langt arbejdsliv, at man finder inspirationen til at tænke kreativt, fordi man kan bruge de mange kompetencer, man har tilegnet sig.

Alligevel udgør de 45-60-årige blot 14 pct. af iværksætterne. Det kan vi gøre meget bedre, hvis vi opmuntrer seniorerne til at omsætte deres kompetencer til iværksætterprojekter.

Det bør være muligt også for ældre at kunne få hjælp til at omsætte deres innovative energi til virkelighed. Det kan både være i form af kolde kontanter, men også i form af rådgivning fra ingeniører, coaches, specialiseret sparring via erhvervshusene o.a. med viden om produktudvikling, digitalisering, markedsføring og om, hvordan man omsætter et konkret projekt til virkelighed.

Vi skal dreje vores fokus over mod de ældre iværksættere, for der er meget mere ræson i at hjælpe personer, der har en god mulighed for at få deres virksomhedsidé til at overleve i virkeligheden end til idéfabrikker, der måske virker godt på papiret, men hvor erfaringerne og forbindelsen til virkeligheden måske ikke er til stede.

Dansk Folkeparti har derfor i vores nye iværksætterudspil afsat 15 mio. kr. hvert år målrettet senioriværksætteri, så vi kan få omsat mange flere af de gode idéer, som mange af os får i løbet af et langt arbejdsliv, til virkelighed.


At være iværksætter behøver ikke at være et livsprojekt. Det kan være båret af en god idé, og chancen for, at den idé materialiserer sig, når man er 60 og ikke 18, er formentlig alt andet lige langt større.

Hans Kristian Skibby


At være iværksætter behøver ikke at være et livsprojekt. Det kan være båret af en god idé, og chancen for, at den idé materialiserer sig, når man er 60 og ikke 18, er formentlig alt andet lige langt større.

Det skal Danmarks hjælp til iværksættere også afspejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

SuperBrugs øgede overskuddet

Kultur

Syv danske festivaler står sammen: Ikke realistisk med festivaler før sidst på sommeren

Annonce