Annonce
Horsens

Jobprojekt har skabt større livskvalitet for psykisk sårbare

90 procent af borgerne, der var med i projektet "Job, job, job - uden omvej", har vurderet, at deres livskvalitet er blevet højere i forbindelse med projektet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Horsens Kommune har de seneste tre år arbejdet med et jobprojekt, der har skullet lette vejen til arbejdsmarkedet for psykisk sårbare og sindslidende. Resultaterne er gode, og metoderne bliver taget med videre.
Annonce

Horsens: Vejen til arbejdsmarkedet kan være spækket med bump og ujævnheder, hvis man har ondt i sjælen eller bærer rundt på en psykisk lidelse.

De seneste tre år har et jobprojekt i Horsens Kommune arbejdet med at lette vejen til arbejdsmarkedet for psykisk sårbare og sindslidende.

I 2016 modtog man 4,6 millioner kroner fra puljen Initiativer for personer med handicap til projektet "Job, job, job - uden omvej", der er sat i søen for at integrere og fastholde målgruppen i arbejde eller uddannelse.

Projektet blev afsluttet i april - med positive resultater. Det er blevet afviklet i et samarbejde mellem tre afdelinger i kommunen: Jobcenter Horsens, Handicap- og Ældrerådgivningen og Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte (HPS),

- 48 procent er stadig i job eller i gang med uddannelse, så man må sige, at det er lykkedes, siger Ellen T. Schmidt (S), formand for velfærd- og sundhedsudvalget, der vendte resultaterne på udvalgets møde sidste uge.

Projektets målsætning var, at halvdelen af deltagerne skulle være i job eller uddannelse et år efter projektforløbets start.

En af hovedårsagerne var, at de unge mennesker er blevet matchet med de rigtige virksomheder, og i stedet for at være der i en prøveperiode, var man fastansat fra dag ét.

Ellen T. Schmidt (S), formand for Velfærds- og Sundhedsudvalget i Horsens Kommune

Annonce

Højere livskvalitet

Testgruppen omfattede 81 horsensianere under 30 år. Evalueringer viser, at 90 procent af deltagerne havde oplevet, at deres livskvalitet var blevet større i forbindelse med projektet.

- En af hovedårsagerne er, at de unge er blevet matchet med de rigtige virksomheder, og i stedet for at være der i en prøveperiode var man fastansat fra dag ét, forklarer Ellen T. Schmidt.

Hun fortæller, at det nu er meningen, at erfaringerne skal tages med videre, og der nu skal arbejdes med nye langtidsmål for borgerne i målgruppen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Se billederne: Nu skal Horsens Fjords havmiljø forbedres - frivillige sætter titusindvis af ålegræsplanter i fjordbunden

Skanderborg

Tyve stjal pengeskab fra skole

Annonce