Annonce
Horsens

Jobprojekt har skabt større livskvalitet for psykisk sårbare

90 procent af borgerne, der var med i projektet "Job, job, job - uden omvej", har vurderet, at deres livskvalitet er blevet højere i forbindelse med projektet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Horsens Kommune har de seneste tre år arbejdet med et jobprojekt, der har skullet lette vejen til arbejdsmarkedet for psykisk sårbare og sindslidende. Resultaterne er gode, og metoderne bliver taget med videre.

Horsens: Vejen til arbejdsmarkedet kan være spækket med bump og ujævnheder, hvis man har ondt i sjælen eller bærer rundt på en psykisk lidelse.

De seneste tre år har et jobprojekt i Horsens Kommune arbejdet med at lette vejen til arbejdsmarkedet for psykisk sårbare og sindslidende.

I 2016 modtog man 4,6 millioner kroner fra puljen Initiativer for personer med handicap til projektet "Job, job, job - uden omvej", der er sat i søen for at integrere og fastholde målgruppen i arbejde eller uddannelse.

Projektet blev afsluttet i april - med positive resultater. Det er blevet afviklet i et samarbejde mellem tre afdelinger i kommunen: Jobcenter Horsens, Handicap- og Ældrerådgivningen og Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte (HPS),

- 48 procent er stadig i job eller i gang med uddannelse, så man må sige, at det er lykkedes, siger Ellen T. Schmidt (S), formand for velfærd- og sundhedsudvalget, der vendte resultaterne på udvalgets møde sidste uge.

Projektets målsætning var, at halvdelen af deltagerne skulle være i job eller uddannelse et år efter projektforløbets start.

Annonce

En af hovedårsagerne var, at de unge mennesker er blevet matchet med de rigtige virksomheder, og i stedet for at være der i en prøveperiode, var man fastansat fra dag ét.

Ellen T. Schmidt (S), formand for Velfærds- og Sundhedsudvalget i Horsens Kommune

Højere livskvalitet

Testgruppen omfattede 81 horsensianere under 30 år. Evalueringer viser, at 90 procent af deltagerne havde oplevet, at deres livskvalitet var blevet større i forbindelse med projektet.

- En af hovedårsagerne er, at de unge er blevet matchet med de rigtige virksomheder, og i stedet for at være der i en prøveperiode var man fastansat fra dag ét, forklarer Ellen T. Schmidt.

Hun fortæller, at det nu er meningen, at erfaringerne skal tages med videre, og der nu skal arbejdes med nye langtidsmål for borgerne i målgruppen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce