Annonce
Horsens

Jobbene svinder ind - men industrien trives i Horsens

Johannes Saugbjerg, formand for Dansk Industri i Horsens, vurderer, at industribranchen er en vigtig faktor i et vidensdelingssamfund. Arkivfoto
Selvom andelen af industrijob i Horsens er svundet kraftigt ind gennem de seneste 35 år, kan Horsens stadig med rette kalde sig en industriby. Det mener to mænd med fingeren på pulsen.

Horsens: Billedet af muskuløse gutter med tilsværtede fingre og sved på panden, der klør på for at holde produktionen i gang, tegner sig formentlig på manges nethinder, når de forestiller sig Horsens i gamle dage.

For de færreste kan anfægte Horsens' fortid som en arbejderby, en industriby, et sted hvor produktionsvirksomhederne sprudlede. Sprudle er her skrevet i datid, for mens byens industrielle ophav står støbt i jern, synes det mere uklart, hvad Horsens er i dag.

En industriby?

Statistikkerne er ikke overbevisende. I 1984 var der ifølge Danmarks Statistik 9022 arbejdspladser inden for industrien i Horsens. I 2016 var tallet faldet til 7574. Og i samme periode steg antallet af arbejdspladser i byen vel at mærke fra cirka 25.000 til cirka 42.000.

En udvikling, der er svær at forklejne.

- På en måde gør det mig nervøs. Jeg synes, det er ærgerligt, at der er et faldende antal industriarbejdspladser i Horsens, siger Johannes Saugbjerg, formand for Dansk Industri i Horsens.

Som fortaler for industribranchen kan han dog glæde sig over, at industriens tilbagegang ikke er et Horsens-fænomen. Faktisk ser omstændighederne slet ikke så ringe ud, når man sammenligner Horsens med de nationale tal.

- Industrien står for 23 procent af de private arbejdspladser i Horsens. På landsplan er det 15 procent. Og mens 16 procent af beskæftigelsen i Horsens ligger inden for industrien, gør det sig gældende for 11 procent på landsplan, siger han.

- Vi oplever, at vi har haft en højkonjunktur på bagsiden af finanskrisen, så det generelle billede er, at det går godt i industrien, siger Johannes Saugbjerg.

Annonce

Op gennem 1970'erne, 80'erne og 90'erne blev industri noget i vores bevidsthed, som gik fra have en fremtid til at høre fortiden til, fordi vi kom til et postindustrielt samfund, hvor vi skulle leve af vores ideer og innovation.

David Olsen

Innovation udelukker ikke industri

Så på spørgsmålet, om Horsens fortsat er en industriby, svarer den lokale forbundsformand:

- Det vil jeg mene, ja. Men Horsens er mange ting. Horsens er både en kulturby, en industriby, en byggeriby og en logistikby. Og det er sammensætningen af mangfoldigheden, der giver en styrke i forhold til ikke at være så sårbar og skabe en dynamisk kommune, siger han.

Ideen om, at Horsens fortsat er en industriby, deler Johannes Saugbjerg med David Olsen, museumsinspektør og souschef på Danmarks Industrimuseum i Horsens.

- En bærende del af arbejdspladserne i byen er stadig industriarbejdspladser, så man har i virkeligheden mentalt nedskrevet industrien lidt for voldsomt, siger David Olsen.

- Op gennem 1970'erne, 80'erne og 90'erne blev industri noget i vores bevidsthed, som gik fra have en fremtid til at høre fortiden til, fordi vi kom til et postindustrielt samfund, hvor vi skulle leve af vores ideer og innovation. Og så så flere muligheden i at rykke klassisk arbejde til udlandet, siger han.

Men innovationstankegangen burde ifølge David Olsen ikke have ekskluderet industrien, tværtimod. Det er man ved at indse nu.

- Efter finanskrisen begyndte forskellige magthavere at tale om industri 4.0, hvor der var fokus på at holde industrien i Europa. Også i Danmark fik man fokus på at være et industriland, og det betød, at diskursen skiftede. Det har vi også set i Horsens, hvor kommunen i 2018 vedtog en ny erhvervsplan, der skal brande Horsens som en dynamisk erhvervsby med fokus på mange af de brancher, som har været her i 100 år, siger David Olsen.

Et vidensdelingssamfund

Når industrien har fået et comeback, handler det ifølge David Olsen blandt andet om, at produktion og innovation er tæt forbundet i et succesfuldt videnssamfund.

- Det er ved at være tæt på maskinerne, at man får ideerne, siger han.

Et synspunkt, Johannes Saugbjerg tilslutter sig.

- Det er i krydsfeltet mellem alle typer viden, at innovationen opstår. Man snakker meget om, at man skal være et videnssamfund, men jeg synes, man skal være et vidensdelingssamfund, og det er svært at skabe epokegørende innovation, hvis man ikke har viden fra flere sider, siger han, der som administrerende direktør i armatur-producenten Vola har oplevet værdien i at samle udvikling og produktion ét sted.

David Olsen, museuminspektør og souschef på Industrimuseet i Horsens, erfarer, at det atter er blevet populært at drive industriproduktion tæt på hovedkvarteret. Foto: Søren E. Alwan

Robotter henter arbejdspladser hjem

Netop lyspunktet i at forene udvikling og produktion har ifølge Johannes Saugbjerg ført til, at flere af de danske virksomheder, der for år tilbage outsorcede sin produktion, er begyndt at hente den hjem igen.

Og her er robotterne, som ellers i mange år er blevet betragtet som jobtyve blandt danske arbejdere, en forudsætning for hjemtagelsen. Det forklarer David Olsen.

- Automatiseringen betyder, at mange industrijob kommer hjem. For hvis man kan holde fabrikshallerne kørende med færre antal hænder, kan man lige så godt have dem til at ligge nærmere hovedkvarteret og de primære markeder. Men de industrijob, der kommer hjem, kræver nok højere uddannelse, så de ufaglærte stillinger er i fare, siger han.

Under alle omstændigheder ser David Olsen tegn på industriel opblomstring, også i Horsens, og det forsøger Industrimuseet aktivt at formidle.

- Mange museer har været med til at bekræfte, at industrien var en afsluttet epoke, der sluttede mellem 1950'erne og 1970'erne. Derfor arbejder vi på at køre linen længere op i tiden, så vi kan vise, at der stadig er industri i Danmark i dag, siger han.

Flere af de industrivirksomheder, der blev stiftet i Horsens for mere end 100 år siden, er fortsat aktive i dag. Det gælder blandt andre 127-årige Niels Burcharth A/S, der producerer transportbånd og industriporte. Foto: Morten Pape

 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];