Annonce
Læserbrev

Jo flere vi er, og jo højere der råbes, jo før kan vi komme de danske børn til undsætning

Men det er altså ikke blot forældrene, der råber vagt i gevær. Pædagoger, psykologer og forskere over hele landet fortæller om tilstande, der nærmer sig et landsdækkende omsorgssvigt.

Læserbrev: I fredags samledes tusinder af forældre foran Christiansborg og gjorde oprør imod en glidende kultur i de danske daginstitutioner, imod noget, der efterhånden mere ligner et opbevaringstilbud fremfor det pædagogiske tilbud, som vi politikere har lovet dem.

De vil have minimumsnormeringer. Og det med rette. Der har aldrig været så få voksne til så mange børn, som det er tilfældet i dag.

Og alt imens kommunerne konkurrerer om, at have "mindst dårlige" normeringer, så taber vi hver dag børn på gulvet, der ikke hverken bliver set, hørt eller mødt i de behov, de små poder nu engang har.

Nogle mener, forældrene er forkælede. At vi har mange andre vigtigere ting at bruge vores skattekroner på.

Men det er altså ikke blot forældrene, der råber vagt i gevær. Pædagoger, psykologer og forskere over hele landet fortæller om tilstande, der nærmer sig et landsdækkende omsorgssvigt. Det er ikke godt nok.

Det glæder os i Alternativet, at så mange nu i kor råber op om tilstandene ude i de danske vuggestuer og børnehaver. Om at de lave normeringer, vi har i dag, ikke er forsvarlige. At vi mister for mange børn på gulvet pga. for få voksne i daginstitutionerne.

Det har store konsekvenser for alle børn. Og for socialt udsatte børn kan det have fatale konsekvenser, fordi de heller ikke derhjemme har den stabile og trygge voksenrelation, de har behov for.

Børn skal kunne berolige sig selv og regulere deres opmærksomhed og følelser. Børn skal lære at sætte sig i andres sted og blive en del af sociale sammenhænge. Det lærer de kun, når de indgår i trygge relationer og kan spejle sig i voksne rollemodeller.

Det er derfor så vigtigt for børn, at de etablerer en tryg tilknytning til en voksen og udforsker verden sammen. At de har muligheden for at tjekke ind med de voksne, når de bliver i tvivl om, hvad de skal gøre.

Vi har en stigning i børn, der mistrives, børn der får diagnoser, børn der skal have specialtilbud, børn med skolevægring. Hvad tror du grunden er?

Vi er i Alternativet ikke i tvivl om, at de historisk dårlige normeringer og den massive brug af daginstitutionerne bærer et stort ansvar. Vi er i Alternativet meget enige med SF om, at den udvikling nu skal stoppe.

Med forældres og pædagogers tydelige protest i ryggen bliver det nemmere for os politikere, der ønsker bedre normeringer, at få andre politikere med på at prioritere området.

Jo flere vi er, og jo højere der råbes, jo før kan vi komme de danske børn til undsætning.

Annonce
Mira Issa Bloch. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce