Annonce
AC Horsens

Jeppe Kjær slettede 56 år gammel rekord

Jeppe Kjær slettede med sin scoring mod Hobro Bent Schmidt Hansens 56 år gamle rekord som yngste Horsens-målscorer. Foto: Ernst van Norde, Scanpix
AC-anfører Hallur Hansson er imponeret over den unge spillers blik for spillet. Han har lagt op til tre af mine mål, som han konstaterer.
Annonce

Horsens: Jeppe Kjær har allerede skrevet sig ind i historiebøgerne på flere måder - både som yngste debutant i Superligaen og som yngste målscorer i samme række.

I AC Horsens og HFS-regi har han selvsagt også skrevet sig ind i historien med sine præstationer i denne halvsæson.

AC Horsens og HFS har man ikke haft helt unge målscorere i mange år. Jeppe Kjærs mål til 1-0 mod Hobro slettede en 56 år gammel klubrekord.

Bent Schmidt Hansen, der af mange regnes for den bedste spiller i AC og HFS's historie, scorede tilbage i april 1964 i en kamp mod Køge. Han var 17 år og 129 dage, da scoringen faldt.

Nu er han skubbet ned på andenpladsen af Jeppe Kjær, der med sine 16 år og 129 er præcist et år yngre.

Det er AC Horsens' statistiker Hans Kleberg, der har været i arkiverne for at finde de yngste målscorere.

Erik Nielsen, Torben Christensen og Henrik Fischer er de næste på listen. De scorede også alle deres første mål for klubben som 17-årige.

Hvis man alene kigger på overbygningen AC Horsens' historie fra 1996 og frem var den hidtil yngste målscorer Mads Bech Sørensen, der nu er på kontrakt i Brentford.

Han var 18 år og 197 dage, da han i juli 2017 scorede i en kamp mod Lyngby.

I superligaregi havde Mads Beierholm fra VB rekorden som yngste målscorer. Han scorede sit første mål den 5. august 2001, da VB spillede mod Esbjerg. Han var 16 år og 263 dage.

En række unge spillere har i de seneste runder fået deres debut i Superligaen. I Randers fik Filip Bundgaard debut i en alder af 16 år og to dage. Hvis han får spilletid i den kommende tid, har han altså muligheden for at overhale Jeppe Kjær som yngste målscorer.

Titlen som yngste debutant kan ingen dog tage fra Jeppe Kjær, da han debuterede på sin 16 års fødselsdag, og det er først tilladt at spille i Superligaen fra den dato, så med mindre alderskravet bliver ændret, vil Jeppe Kjær have rekorden for altid.

Annonce

Vanvittig dygtig

AC Horsens' anfører har fulgt Jeppe Kjærs udvikling fra tætteste hold, og han er imponeret.

- Jeppe Kjær er vanvittig dygtig til at spille bolden frem i banen hele tiden, og så kan han finde os andre. Når man som jeg tager mange løb i dybden, er det en fornøjelse at spille sammen med ham, for du ved, at han nok skal finde dig, siger Hallur Hansson.

Det kan også aflæses på måltavlen.

- Tre af mine mål kommer via en assist fra Jeppe Kjær, som anføreren konstaterer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Horsens

Horsens-pige indkaldt til landsholdet

Annonce