Annonce
Kultur

Jens vil have fuglenes adelsmand tilbage til den danske natur

Vorsø er blevet en del af Jens Gregersens sjæl. Han og hans kone bor i dag i et forholdsvis nybygget træhus på øen, mens en lade i sten står tilbage som et af minderne om fortidens landbrug på øen. Foto: Chr. Rimestad

Så tegner og forfatter Jens Gregersen har igen samlet tegninger og ord og føjer endnu en bog til sin lange liste over udgivelser. Selv kalder han det nye værk "et propaganda-skrift".

Annonce

Et propaganda-skrift.

Udtrykket er Jens Gregersens eget. Fulgt af et skævt smil.

Vi sidder på Vorsø. Den 60 hektar store ø i Horsens Fjord, hvor naturen får lov til at leve sit eget liv.

Og hvor Jens Gregersen bor.

Så det er her, han har skabt bogen "Den jyske hede - I urfuglens tid". Propaganda-skriftet, som i ord og billeder fortæller om, hvordan vi kan få urfuglen tilbage til Danmark. Denne stolte fugl i sort, blåskinnende fjerdragt, som gennem generationer betog danskerne.

- Den ligner jo en adelsmand, konstaterer Jens Gregersen.

Den fornemme byrd forhindrede dog ikke, at i 90'erne uddøde urfuglen i Danmark.

Nu vil Jens Gregersen gerne have den tilbage. Vi har landskabet, som forholdsvis nemt kan omdannes til urfuglenes behov. Og fuglene kan vi hente på Lüneburger Heide, for tyskerne "har gjort det, der skal til", konstaterer han.

- Vi er så rige i Danmark, så hvorfor skal vi ikke bruge noget af vores rigdom på at skabe det nødvendige hedeland? Måske behøver vi slet ikke hente fuglene i Tyskland. De kan selv finde herop, hvis vi giver dem det rigtige tilbud.

Bogen er både en billedbog og noget, det er vigtigt at sige. Det er jo en blanding, der er blevet mit varemærke.

Jens Gregersen
Gennem syv somre har Jens Gregersen fulgt havørnene på Vorsø - og han kan stadig blive begejstret, når ungerne rejser hovederne og kigger ud over redekanten. Foto: Chr. Rimestad
Annonce

Fuglene blev hans skæbne

At netop Jens Gregersen kalder til kamp for urfuglen, undrer ikke dem, der kender ham. Han har været fugleven hele sit liv.

Ja, man kan med fuld ret sige, at fuglene blev hans skæbne.

Det er dem, der fik ham placeret på Vorsø.

Og det er dem, der flyver ind og ud af hans tusindvis af tegninger. Og af de efterhånden mange bøger, der bærer hans navn på forsiden.

I dag lever 66-årige Jens Gregersen af fuglene og sine tegninger. En karriere, som har gjort ham kendt og agtet i naturkredse. Også selv om han må undvære prestigegivende uddannelser på sit cv.

Vorsø ligger smukt i Horsens Fjord. Her får skov og strand lov til at passe sig selv. Kun nogler trampestier viser, at Jens Gregersen har sine daglige ture rundt på øen. Foto: Chr. Rimestad
Annonce

Særlinge og personligheder

For den unge Jens kom som 16-årig i lære som reklametegner hos ScanAd i Aarhus. Et godt sted at være. Men også en branche, som ændrede sig. Håndværket blev automatiseret, og da den digitale fremtid begyndte at tegne sig i horisonten, stod reklamebureauerne på spring.

Men da var Jens Gregersen godt i gang med de fugle, hvis liv og færden altid har optaget ham.

- I begyndelsen gik jeg meget for mig selv - indtil jeg i 1967 mødte en af de her gutter, som havde set mig rende rundt i gummistøvler ude i engene.

"Gutterne" var bl.a. de biologer, som hurtigt blev talrige i bekendtskabskredsen. De tog ham med til fugle-mekkaerne Borris Hede og Tipperne. Og de fik ham med blandt "de særlinge og personligheder", som han siger, der udgjorde Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening.

Snart begyndte Jens Gregersens tegninger at dukke op i foreningens medlemsblad. Og han skriverier.

- Tur-referater var det første, siger han med et smil.

Og han husker tydeligt fornemmelsen, da han blev hyret til at tegne og skrive nogle plancher, som skulle lede turisterne på vej ved Tipperne.

- Hold da kæft, tænkte jeg - bare at se på fugle altid.

Gæst på Vorsø? Så bliver du afhentet på fastlandet af Jens Gregersen i traktor med en vogn. Det kan bringe dig tørskoet over til øen. Eller du kan vade, for vandet er ikke dybere, end at det lader sig gøre. Foto: Chr. Rimestad
Annonce

Den ny Johannes Larsen

For sådan udviklede det sig. Jens Gregersen blev som det næste ansat som fugleobservatør på Tipperne. Lønnen var sparsom, men det gav tid til at tegne. Og da han i 1975 udgav sin første bog, "Tipperne - fugle langs den jyske vestkyst", solgte den 20.000 eksemplarer.

- Jeg blev kaldt den nye Johannes Larsen, siger han med henvisning til den fynske maler, som også var optaget af fugle.

Alle tegningerne fra bogen blev solgt, og i kølvandet på udgivelsen fulgte masser af opgaver for andre.

- Så tilbage til reklamebranchen - det kom jeg aldrig. Ikke fordi jeg har noget imod branchen, men fuglene og tegningerne tog simpelthen over.

Og ikke mindst gled Vorsø ind i Jens Gregersens liv.

Jens Gregersens håndtegnede kort over, hvordan en midtjysk nationalpark kan strække sig fra Gludsted Plantage i øst til Borris Hede i vest. Med bl.a. økologisk dyrkning af markerne (de lyse områder) kan her skabes forhold, som vil lokke urfuglen tilbage til Danmark. Illustration fra bogen
Annonce

En slags autisme

Den lille ø i Horsens Fjord blev i 1928 købt for penge, zoologen Herluf Winge testamenterede til formålet. De første mange år hørte den under Københavns Universitet, i 1979 tog Skovstyrelsen over for i 2000 at give ansvaret videre til Naturstyrelsen og Silkeborg Skovdistrikt.

Jens Gregersen fulgte med ved de to sidste skift. Han kom første gang til øen i foråret 1977 og hjalp med at ringmærke de skarver, som boede på dér. Et job, der endte med, at den forhadte fugl dominerede hans liv i tre årtier. Endda i en sådan grad, at han i 1982 bosatte sig på øen i det ene af de to huse, der er tilbage fra dengang, da der endnu blev drevet landbrug.

Den 66-årige forfatter og tegner lægger ikke skjul på, at det hele blev lidt nørdet. "En slags autisme" kalder han interessen for skarverne - og for Vorsø.

Men han har været så heldig at finde sig en kone, psykoterapeuten Sus Krause-Jensen, som deler hans kærlighed til øen med den unikke natur. Og så lever de med, at transport til og fra kræver en traktor og en kilometer ad en ebbevej.

- Jo, det er besværligt, siger han. Men vi har vænnet os til det. I dag kan vi ikke undvære det. Og nu er ørnene jo også kommet...

Jens Gregersen nåede som ung fugle-entusiast at opleve urfuglene flere steder i Jylland, og en god del af hans mange tegninger fra dengang har fået plads i den nye bog, bl.a. denne fra Randbøl Hede. Illustration fra bogen
Annonce

For syvende år i træk

For de mange år med fugle har ikke svækket begejstringen. Jens Gregersen fører gerne gennem Vorsøs næsten urskov til en plet, hvor vi kan stille en kikkert op og kigge på de to havørne-unger i en rede højt til vejrs, mens en af de voksne fugle cirkler rundt og med skrig formaner afkommet om at dukke sig.

De voksne er her for syvende år i træk, og de er blevet fulgt tæt. For det er stadig ekstraordinært, at de store fugle har genfundet en plads i den danske fauna.

Skarverne er også faste på øen, og Jens Gregersen tæller dem år efter år. Men den store indsats med feltstation og studerende er slut på Vorsø. Skov og kyster får lov til at passe sig selv, og imens lever øens 66-årige opsynsmand af bøgerne og tegningerne.

Listen over udgivelser afslører en flittig forfatter, der kan trække på et fyldigt udvalg af tegninger fra fem årtier med skitseblok, farveblyanter og akvarelfarver. Og skal der nævnes nogle højdepunkter undervejs, kan det bl.a. være "Blomsternes Danmark", som i 90'erne udkom i flere oplag, den store bog om Vorsø og alle øens herligheder, udgivet i 2010, og fra 2014 "Arktisk sommer", der sendte forfatteren på flere rejser til Sibirien.

Læg dertil et hav af illustrationer til stort og småt. Småt bl.a. en serie frimærker, Post Danmark i 1999 berigede de hjemlige brevskrivere med.

- Jeg har aldrig haft så mange opgaver og tiden efter var det nærmeste, jeg har været på en normal lønmodtager-indkomst, siger han.

Selv om urfuglene fylder en del i "Den jyske hede", er der blevet plads til mange andre tegninger fra Jens Gregersens righoldige arkiv, bl.a. denne fra den sønderjyske Kongens Mose i sommeren 1969. Så læseren tages med vidt omkring og bliver klogere på talrige former for fauna og flora. Illustration fra bogen
Annonce

Pesticider - og så var det slut

Gennem hele den brogede karriere har urfuglene rumsteret.

Jens Gregersen oplevede dem, da han som ung besøgte de jyske heder sammen med Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening. Og mens han var på Tipperne, tog han selv rundt til de steder, hvor de efterhånden færre og færre fugle levede.

Derfor kender han også slutningen på historien: At de sidste urfugle holdt til på Vind Hede ved Herning, hvor der fandtes den rette kombination af hede og agerjord. Indtil en ny ejer overtog agerjorden og begyndte at sprøjte med pesticider. Da forsvandt de ukrudtsfrø, der udgør en vigtig del af urfuglens føde.

Blandt biologerne var holdningen ellers i mange år, at blot områderne med hede var store nok, ville urfuglen klare sig. Men i dag ved vi, at skal fuglene trives, må der også agerjorder til - og "vel at mærke det varierede og ukrudtsrige agerland uden nogen brug af sprøjtemidler", skriver Jens Gregersen i den nye bog.

Annonce

Med den rette indsats...

Og så bladrer han frem til et opslag med et kort, der dækker fra Gludsted Plantage ved Ejstrupholm til Borris Hede lidt øst for Skjern. 50 km breder dette landskab sig over. En fremtidig nationalpark, kalder Jens Gregersen det. Med Harrild Hede og Borris Hede som kerneområderne.

Med den rette indsats - økologisk dyrkning af markerne og færre plantager end i dag - kan her skabes et område, der vil være perfekt ikke kun for den flora og fauna, som allerede findes; det vil også "kunne blive et sted, hvortil urfuglen vil kunne genindvandre eller eventuelt udsættes".

Jens Gregersen sætter selv ordene "fiktivt og vovet" på forslaget, og han ved godt, det er urealistisk, at motorvejen fra Vejle til Holstebro puttes ned i en tunnel under området. Men der ligger også en klar tone af alvor i det tegnede kort.

For vil vi, kan det lade sig gøre at skabe dette "hedens kulturlandskab".

Det tyske tilløbsstykke

Jens Gregersen har gennem sine mange år tæt på naturen set, hvordan flora og fauna kan forsvinde og komme igen, hvis forholdene er til det - og menneskene vil.

Havørnene på Vorsø er ét eksempel. De er - ligesom tranerne og ulvene - kommet af sig selv. Mens det er menneskeværk, at vi i dag har bævere og elge i Danmark.

Okay, ulvene diskuterer vi lige i øjeblikket på livet løs - med Jens Gregersen som en af dem, der tager deres genkomst med sindsro. Men urfuglene...

- I Tyskland er de blevet et tilløbsstykke. De betager folk med deres herskabelige måde at være på, og der ligger meget historie i fuglene, siger han og nævner både Steen Steensen Blicher, Jeppe Aakjær og Kaj Munk som digtere, der har været betaget.

Så nu ligger kortet dér på side 230 og 231 i "Den jyske hede".

"En strøtanke til inspiration" skriver han.

Men når man sidder foran Jens Gregersen en solvarm majdag på Vorsø, er man ikke i tvivl. Stod det til ham, gik vi i gang ikke i morgen, men i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Kvalitet i stedet for tom reklame

Horsens

Carsten blev fejret på sin 50-års-fødselsdag: Det skulle Mette bare ikke blande sig i

Annonce