Annonce
Læserbrev

Jeg vil kæmpe hårdt for, at vejene ikke pakkes helt væk frem til næste valg

Først og fremmest skal der forhandles en ny trafikaftale til erstatning for den blå aftale fra marts 2019, hvor det lykkedes at finde holdbar finansiering til de meget påtrængende vejprojekter landet over, herunder den uhyre vigtige anlæggelse af Hærvejsmotorvejen, så vi hurtigst muligt aflaster flaskehalsen på Vejlefjordbroen.

Læserbrev: Jeg er både stolt og glad over, at Venstres folketingsgruppe har betroet mig en ny tørn som partiets transportordfører.

Det er som bekendt et vigtigt politikområde, der berører rigtig mange danskeres hverdag, og som er afgørende for produktionen i det erhvervsliv, vi alle skal leve af.

Og der venter store og spændende opgaver forude.

Først og fremmest skal der forhandles en ny trafikaftale til erstatning for den blå aftale fra marts 2019, hvor det lykkedes at finde holdbar finansiering til de meget påtrængende vejprojekter landet over, herunder den uhyre vigtige anlæggelse af Hærvejsmotorvejen, så vi hurtigst muligt aflaster flaskehalsen på Vejlefjordbroen.

Desværre er denne fremragende aftale annulleret med valgresultatet. Det røde flertal vil en anden vej, bl.a. med voldsomt fokus på investeringer i jernbanen, selvom banen slet ikke kan bruges af rigtig mange borgere og virksomheder.

Jeg vil sammen med gode kolleger kæmpe hårdt for, at vejene ikke pakkes helt væk frem til næste valg.

Desuden ser jeg frem til arbejdet med en realistisk og fornuftig trinvis grøn omstilling til grøn transport i de kommende år.

Også her er der kommet meget bragesnak fra venstrefløjen, der er totalt løsrevet fra virkelighedens verden og de økonomiske realiteter.

Et tredje vigtigt mål er, at vi i forbindelse med den forestående evaluering af taxiloven får standset den omsiggribende taxidød, så der genskabes god taxidækning både på land og i by.

Her i den proces skal vi i dialog med landets kommuner, der spiller en afgørende rolle i den lokale taxivognmands overlevelsesmuligheder via udbud af den offentlige servicetrafik.

Bedre forhold for cyklister, herunder skolebørn, og mere effektiv kollektiv transport er også vigtige mål.

Nu skal vi i arbejdstøjet. Jeg ser frem til at godt samarbejde med alle om at sikre et Danmark med mere effektiv, grønnere og mere sikker transport.

Annonce
Kristian Pihl Lorentzen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce