Annonce
Læserbrev

Jeg vil gerne gå på arbejde, men med en viden om, at jeg ikke udgør en risiko for de borgere, jeg skal passe på

Jeg går rundt med en lille klump maven. Risikerer jeg ubevidst at smitte hr. eller fru Jensen, som modsat mig risikerer at få et hårdt sygdomsforløb, eventuelt med døden til følge? Jeg vil mene, at alt sundhedspersonale bør testes selv ved milde symptomer.

Læserbrev: Jeg arbejder som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Østjylland - et af de områder i Danmark med flest bekræftede corona-tilfælde.

Jeg har mentalt indstillet mig på at måtte stå til rådighed og være fleksibel, når vi ved, det handler om at sikre den nødvendige hjælp til samfundets svageste.

Størstedelen af de borgere, vi kommer ved, er i risikogrupperne.

Derfor undrer dig mig meget, at strategien er ændret fra inddæmning til afbødning.

Jeg er først i 30'erne og har et godt helbred.

Hvis jeg skulle blive - eller måske er - smittet, er det sandsynligt, at jeg slipper med et mildt forløb med få og lette symptomer.

Men her kommer problemet!

Jeg er i kontakt med mange borgere dagligt og forskellige borgere fra dag til dag.

Jeg er også i kontakt med flere kolleger, som ydermere er i kontakt med mange borgere. Der er derfor pludselig mange borgere involveret.

Jeg går rundt med en lille klump maven.

Risikerer jeg ubevidst at smitte hr. eller fru Jensen, som modsat mig risikerer at få et hårdt sygdomsforløb, eventuelt med døden til følge?

Jeg vil mene, at alt sundhedspersonale bør testes selv ved milde symptomer - og hurtigt. Ikke først efter flere dage, for så er skaden sket.

Vi kan forebygge smittespredning.

Det er muligt, at det at teste os vil være omfattende og bekosteligt, men det vil være væsentligt dyrere at ende med store grupper af kritisk syge, der får behov for intensiv behandling.

Dermed kan belastningen på sygehusenes afdelinger også minimeres.

Jeg tager alle de forholdsregler, jeg kan, og det gør mine kolleger også.

Vi er skolet med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Det er vigtigt nu, men risikoen ignoreres.

Sundhedsstyrelsen har klare anbefalinger for sundhedsansatte, som har været i kontakt med bekræftede smittetilfælde, men med afbødningsstrategi vides ikke længere, hvem der er smittet - kun de behandlingskrævende tilfælde.

Ledere presses også i at sikre driften, og med milde symptomer mødes vi med, at det nok ikke er corona, særligt hvis der ikke er bekræftede tilfælde i omgangskredsen. Men kun de alvorlige tilfælde bekræftes.

Jeg vil gerne gå på arbejde, men med en viden om, at jeg ikke udgør en risiko for de borgere, jeg skal passe på!

Janet Ege Glyngfeldt Philipsen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens får penge fra DBU

Leder For abonnenter

Dyrene skal leve, men kulturlivet må heller ikke misrøgtes

Der er underlig langsomhed over de forhandlinger, Joy Mogensen fører med landets kulturliv, i forhold til det, der blev lagt for dagen med erhvervsliv og lønmodtagere. Der er hurtigt kommet en aftale i stand om dyreparkerne, men alle andre må vente i uvished. Dyreparkerne får penge, for gør de ikke det, bliver dyrene misrøgtet og dør måske, fordi der ikke er penge til mandskab, ja, måske foder i den sidste ende. Men kulturlivet i Danmark har ikke fortjent at blive misrøgtet. Hvad der er sket bag dørene, får vi ikke meget at vide om. Men det ser ud, som om landets kulturinstitutioner må vente på et svar, fordi det ikke er livsnødvendigt med en løsning lige nu. De dør jo ikke af sult. Det kan se ud, som om kulturministeren er sendt til forhandlingerne med en melding om, at hun skal lade dem trække ud, til der er lidt bedre overblik over, hvor meget der skal bruges andre steder. Hold dem ud i strakt arm, så finder vi en løsning senere, er muligvis meldingen fra dem, der bestemmer mere i regeringen end Mogensen. Kulturlivet har brug for hjælp. Regeringen har taget ansvaret med at lukke alt ned. Så må den også tage konsekvensen og afbøde skaderne med beløb, der svarer til det, kulturinstitutionerne mister. De er indtægtskilder for samfundet i det daglige med entreindtægter og skatter til samfundet. For slet ikke at tale om de oplevelser, de beriger landets borgere med. Men det er noget helt andet. Lige nu handler det om at få en ordentlig og forsvarlig løsning, så kulturinstitutionerne kan fortsætte på det niveau, de blev hevet ned fra. Finansminister Nicolai Wammen kan måske komme Joy Mogensen til undsætning med sin store pengekasse, og hvis han er i tvivl om beløbenes størrelse, kan han begynde med at se på den by, han kender allerbedst: Aarhus, hvor han har været borgmester. Hvis lukningen fortsætter maj med, vil kulturlivet i Aarhus mangle 50 millioner kroner. Den Gamle Bys eksistens er truet, siger direktør Thomas Bloch Ravn, og det gælder flere. Der er nok at rette op på. For af med dem vil vi ikke. Og vi vil bevare kunsten på et ordentligt niveau.

Østjylland

Læge fortæller om corona-kampen på sygehuset: Frygter valget mellem liv og død

Hedensted

Støtter lokale butikker og glæder de gamle: Ildsjæle sender påskepakker til plejehjemsbeboere

Annonce