Annonce
Horsens

Jeg tog fejl: Alternativet vil fortsætte den nuværende lægedækning på Endelave

Rasmus Foged. Arkivfoto

Læserbrev: Som medlem af Region Midtjyllands udvalg for nære sundhedstilbud støttede jeg tidligere på måneden, at lægedækningen på Endelave skulle halveres fra to dage om ugen til én dag om ugen.

Det samme gjorde resten af udvalget, og det var derfor en enig indstilling, vi sendte videre til forretningsudvalget.

I Alternativet er vi ikke bange for at indrømme, når vi har taget fejl, og det er jeg nået frem til, at jeg har gjort i denne sag.

For det første er jeg rigtig ked af, at jeg ikke tænkte over, at vi skulle have inviteret borgerne på Endelave, Horsens Kommune, sygeplejersken og lægen på Endelave til en dialog. Det har givet en rigtig dårlig proces, og det har i sig selv skabt en masse uro.

Siden udvalgsmødet har jeg lært meget om forholdene på Endelave og ikke mindst om, hvilken funktion lægen har.

Det er vigtigt, at beboerne på Endelave fortsat har en rimelig adgang til lægehjælp uden at skulle rejse i timevis. Jeg har derfor nu besluttet, at jeg ikke længere kan støtte forslaget om at reducere lægedækningen fra to dage om ugen til én dag om ugen.

Alternativet foreslår derfor, sammen med Socialdemokratiet, at den nuværende aftale vedrørende lægedækningen på Endelave forlænges med et år.

Vi foreslår også, at der nedsættes en fælles arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for beboerne på Endelave, Horsens Kommune og Region Midtjylland. Arbejdsgruppen skal se nærmere på, hvordan vi skaber den bedst mulige sundhedsløsning på Endelave fremadrettet.

Jeg både håber og tror, at denne løsning vil kunne samle opbakning i regionsrådet, da jeg ved, at vi på tværs af alle partier er enige om, at det er vigtigt at sikre en region i balance, og at det er vigtigt at involvere borgerne i at finde de bedste løsninger.

Så selvom vi kom skævt fra land med processen, er jeg sikker på, at vi nu er på vej mod sikker havn, så man fortsat kan være tryg ved at bo og holde ferie på Endelave.

Annonce

Det er vigtigt, at beboerne på Endelave fortsat har en rimelig adgang til lægehjælp uden at skulle rejse i timevis. Jeg har derfor nu besluttet, at jeg ikke længere kan støtte forslaget om at reducere lægedækningen fra to dage om ugen til én dag om ugen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce