Annonce
Horsens

Jeg har ansat en medhjælper. Kan jeg have ham ansat uden en kontrakt?

Advokaterne Jannik Haahr Antonsen (t.v.) og Lars Langhoff svarer på erhvervsretlige spørgsmål. Spørgsmålene kan sendes til jha@codexlaw.dk. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Jeg driver til daglig en tømrervirksomhed. Jeg har travlt og har derfor ansat en ny tømrer til at hjælpe. Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal udarbejde en ansættelseskontrakt til ham, og hvordan reglerne er for en sådan.

Kan jeg bare holde ham ansat uden at give ham en kontrakt? Hvis ikke, hvordan skal jeg så opbygge kontrakten?

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Ansættelseskontrakter er omfattet af ansættelsesbevisloven. Heri er der en frist om, at en ansat har krav på en ansættelseskontrakt senest en måned efter første arbejdsdag, såfremt den ansatte arbejder mere end 8 timer om ugen. Jeg vil anbefale, at du får udarbejdet en ansættelseskontrakt hurtigst muligt. Det er altid en god ide at have en ansættelsesaftale på skrift.

Hvis du som arbejdsgiver undlader at udarbejde en ansættelseskontrakt til arbejdstager, hvis ansættelseskontrakten ikke fremkommer rettidigt, eller hvis den indeholder fejl og mangler, vil arbejdstager kunne gøre et krav om godtgørelse gældende mod din virksomhed. Størrelsen af kravet afhænger af manglernes betydning for arbejdstageren.

En ansættelseskontrakt skal i henhold til ansættelsesbevisloven indeholde navn og adresse på både din virksomhed og din medarbejder, arbejdspladsens beliggenhed, stilling og titel, samt en beskrivelse af arbejdsopgaverne, dato for tiltrædelse, eventuelle ferierettigheder, opsigelsesvarsel, løn og tillæg, arbejdstid og oplysninger om, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der gælder for ansættelsesforholdet.

Hvis der er tale om en tidsbegrænset ansættelse, skal der også oplyses om den forventede varighed af ansættelsesforholdet.

Der er andre forhold, som også bør være omfattet af kontrakten, men som ikke følger af ansættelsesbevisloven. Disse er bl.a., hvorvidt arbejdstager har pligt til at overarbejde, og om arbejdstager er omfattet af en ansættelsesklausul.

Endvidere er der nogle forhold, som også kan indskrives i kontrakten, men som kun har gyldighed, hvis de er aftalt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Her er der bl.a. tale om eventuelle kunde-/konkurrenceklausuler.


Det er altid en god ide at have en ansættelsesaftale på skrift.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Fokus på flid og tillid: Martin vil bygge forretningsimperium på barndommens grundsten

Annonce