Annonce
Læserbrev

Jeg græmmes på min bys vegne, for hvorfor skal Horsens være så grim?

Det er uskønt og fantasiløst og vil om få år henligge som slum, for ingen vil kere sig om et område, der er så trist, at end ikke en gul mælkebøtte vil have lyst til at slå rod der.
Annonce

Læserbrev: For en årrække siden betegnede journalist og forfatter Peter Olesen min barndoms stationsby, Helsinge, som en øjebæ.

Den lidet flatterende betegnelse blev hæftet på byen på grund af de grimme byggerier fra 1980'erne og 1990'erne, som stadig skæmmer byen.

Desværre kan den selvsamme betegnelse hæftes på de nye byggerier i Horsens i form af højhuse, der i løbet af det sidste års tid som paddehatte er skudt op i havneområdet og ikke mindst i området omkring det gamle Kvickly.

Det er skammeligt at hæfte en klog kvinde som Lilli Gyldenkildes navn på det. Øjebæer er det alt sammen.

Penge, penge, penge handler det om, ikke om byens vel, men om penge, der skal i magtfulde investorers lommer - og i langt mindre grad i kommunekassen, for de borgere, man forventer skal bo der, vil for en stor del være borgere, der får boligstøtte, og ikke rige skatteydere, selv om borgmesteren i sin vækstbegejstring synes at mene det.

Men mon han selv kunne tænke sig at bo der? Næppe.

Store, tunge og ensartede boligklodser, bygget i mørkbrune sten, er det, der tårner sig op om én og nærmest truer med at kvæle én, når man snegler sig gennem det ene spor, som man har sat af til den gennemkørende trafik.

Og nu bliver der oven i købet også bygget på den modsatte side af vejen, så det grønne åndehul, åbrinkerne kunne være for byens borgere, effektivt er fjernet.

Det er uskønt og fantasiløst og vil om få år henligge som slum, for ingen vil kere sig om et område, der er så trist, at end ikke en gul mælkebøtte vil have lyst til at slå rod der.

En stor tak til Venstres viceborgmester, Martin Ravn, for at italesætte og gøre opmærksom på den elefant, der fylder byrummet og vil skæmme det i de næste 100 år. For før bliver det næppe saneret.

Når man bygger så voldsomt og inden for så kort tid både på havnen og i midtbyens udkant, kræver det æstetik, visioner og planlægning, og ansvarlige borgere har igen og igen forsøgt at råbe op om at få en stadsarkitekt knyttet til vores by, men det har byrådets flertal med borgmesteren i spidsen modsat sig.

Resultatet ses nu, hvor det er pengemagten, der har fået lov til at bestemme.

I Aarhus kan man se, hvordan det kunne være gjort med ordentlig planlægning og med vægt på æstetik og smukke byrum.

Jeg tænker på Gellerupparken, hvor man har nedrevet slum bygget i 1960'erne og erstattet det med forskelligartede huse i både højde, form og farve.

Lyse huse med sadeltage, der ud mod ringvejen ligger som gavlhuse, der bringer mindelser om middelalderlige gavlhuse i f. eks. Lübeck.

Det kan altså ganske let lade sig gøre at bygge smukke almennyttige boliger, blot der er begavelse, æstetisk sans og visioner bag byggeriet.

Det er desværre ikke tilfældet her i byen, og jeg græmmes på min bys vegne, for hvorfor skal Horsens være så grim?

"Det er skammeligt at hæfte en klog kvinde som Lilli Gyldenkildes navn på det. Øjebæer er det alt sammen", skriver Sisse Landert om byggerierne på den gamle Kvickly-grund. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce