Annonce
AC Horsens

Jeg fortryder, at jeg sagde nej tak til kontrakt i USA

Jørn Simmenæs og Michael Laudrup er klar til træningen i syvmandsfodbold på Mallorca.
Kim Røntved sørgede for kontakten til Jørn Simmenæs, der sagde nej tak - det fortryder han bittert i dag.

Horsens: I 1982 var Jørn Simmenæs kongen af indefodbold i Jylland. Han blev ofte valgt som bedste spiller ved stævnerne, og han var som regel et af de store trækplastre.

Det gav ham et tilbud om at komme til USA og spille fodbold. Kim Røntved, der slog sine folder i Wichita Wings, var mellemmanden til den amerikanske manager, der kontaktede Jørn Simmenæs.

- Det fortryder jeg bittert i dag. Mette og jeg kunne have fået et halvt års fantastisk oplevelse i USA, men jeg valgte at sige nej tak. Kort efter fik jeg en henvendelse fra VB's træner Ole Fritsen og sagde ja til at skifte til VB, siger Jørn Simmenæs.


Mette og jeg kunne have fået et halvt års fantastisk oplevelse i USA, men jeg valgte at sige nej tak.

Jørn Simmernæs


Annonce

Skarpt hjørne

På mandag fylder han 60 år, men han er stadig aktiv i sportens tjeneste.

Han nåede 11 kampe i VB og var med til at slå Michael Laudrup og Brøndby 1-0 på Brøndby Stadion. Han debuterede og sluttede mod Køge og sluttede af med at score på hovedstød i 3-0 sejren i Vejle.

- Jeg blev foretrukket frem for Kurt Bakholt til de første kampe, men jeg brændte for mange chancer. Det kostede mig pladsen. Per Wind greb mig ud to gange mod Frem. Havde jeg bare udnyttet mine chancer bedre, havde jeg uden tvivl fået flere kampe, siger Jørn Simmenæs i dag.

259 kampe blev det til i HFS med debut i den sidste kamp, inden HFS gik konkurs i 1978, 0-0 mod HIK.

- Jeg fik 150 kroner af Lønmodtagernes Garantifond, og jeg har kvitteringen endnu, siger han.

Annonce

Oprykninger

- I 1980 var vi nede i danmarksserien, men rykkede op efter en sejr på 2-1 over Silkeborg. Jens Kjærsfeldt og jeg scorede de to mål.

- I 1984 rykkede vi op i 2. division med Kaj Poulsen som træner. Jeg var vendt hjem fra VB, fordi jeg skulle overtage Jydsk Sportscenter.

- I 1987 vandt vi 3-2 over B1909 og rykkede op igen.

- Jeg stoppede med divisionsfodbold i 1990. Min kone mente, det var for meget at træne fem gange om ugen, hvis vi skulle have børn. Derfor stoppede jeg som 29-årig og blev spillende træner i Hornsyld, siger Jørn Simmenæs.

Annonce

Dansk mester

Fire gange blev han dansk mester i indefodbold i HGU i Fuglsø, men femte gang kiksede det.

- Præstø Amt havde Jesper Olsen på holdet. Han var fænomenal, og hans hold løb med titlen, husker han.

Som ungdomsspiller vandt Jørn Simmenæs og hans unge mandskab jysk pokalturnering med finalesejr over Silkeborg i Brædstrup.

- Vi havde et godt hold i junior-DM og ynglinge-DM, men løb ind i VB med John Sivebæk og Troels Rasmussen, mindes han.

- Jeg husker den første dag, da min far var træner, og Jørn Kjær og Steen Schmidt gik ud for at træne for første gang i 1966, siger han.

Annonce

Altid HFS'er

Jørn Simmenæs har altid været HFS'er, også i de to år i Hornsyld og de fem år som træner i Stensballe.

Han vendte tilbage til HFS og spillede serie 3 og old boys fodbold.

- Fem gange har HFS vundet det danske mesterskab for old boys over 40 år, og jeg har været med tre gange til at vinde 1-0 over B93 i København, Steen Fynbo scorede, 1-0 over B93 i Horsens, Niels Lodberg scorede, og 1-0 over Gentofte. Jeg var også med til at tabe 2-0 til Køge, erindrer han.

- Som old boys spiller har jeg spillet venstre back. Det nåede jeg ikke i min 259 divisionskampe, så måske er der gået en stærk venstre back tabt. Jeg undrer mig over, at jeg i en alder af 59 år har kunnet klare mig i en række med 40-årige, siger Jørn Simmenæs, der lavede 51 mål i sine 259 divisionskampe.

Annonce

Upfront

Jørn Simmenæs fejrede sin 50 års fødselsdag i 2011, men kort efter blev hans kone Mette dræbt ved en elevatorulykke. Det var et hårdt slag for hele familien.

I dag er Jørn Simmenæs blevet morfar til en pige på to år, som datteren Anne har skænket ham. Han har også sønnen Alexander.

Men hvad laver Jørn Simmenæs i dag?

Han driver virksomheden Upfront, der laver byportaler for 30 kommuner med alt om kultur, sport og erhverv.

Han holder foredraget "Hvor glad er du?".

Han laver fodboldrejser til udlandet, og så hjælper han med kommunikation.

En del af aktiviteterne er gået i stå på grund af coronaen, men han er klar til comeback, når der bliver åbnet igen.

Han havde succes med fem års Sport Awards i Forum Horsens, syv år med cykelture til Paris og tre år med Eventløb.

Annonce

Laudrup

- I 2015 var jeg med til at starte en satsning i HFS. Vi var i serie 3 og ville tilbage til danmarksserien. Det er nu lykkedes, også takket være Søren Matz, John Laursen, Ulrich Topp og Søren Jochumsen, siger han.

Hans søn Alexander var på et livsmentor-kursus, og det fik han selv lyst til at deltage i. Det blev starten til de mange foredrag om, hvor glade folk er.

I 2015 mødte han Tove, og de har boet sammen lige siden. De har en lejlighed på Mallorca. Her Michael Laudrup en af de nærmeste venner. De spiller fodbold sammen og hygger sig sammen og mindes kampen fra 1982 i Brøndby.

Jørn Simmenæs har også et tæt samarbejde med Andreas Laudrup, der nu arbejder som fodboldagent.

Annonce

Personligheder

- Jeg har mødt mange store personligheder på min vej. I flere år arbejdede jeg sammen med Peer Frickmann, der var en af landets bedste fodbolddommere. Jeg mødte Bent Schmidt via hans lillebror Steen Schmidt, og så glemmer jeg aldrig Hardy Jensen. Da jeg var en lille purk, kom Hardy ofte hen og talte til mig. "Har du haft en god træning i dag?" og lignende. Det var stort for mig. Det betød enormt meget, så det gør jeg selv med de små i dag. Jeg har meget at takke Hardy Jensen for, siger Jørn Simmenæs.

Med de 60 år på mandag bliver Jørn Simmenæs klar til at blive medlem af HFS' veteraner, og dermed er ringen sluttet omkring "den gule fare".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AC Horsens

Live: AaB får underkendt mål 

Coronavirus

Live: Første tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

Annonce