Annonce
Debat

Jeg appellerer indtrængende til, at håbet og mulighederne kommer til at fylde mere i genåbningsplanerne

Fatma Øktem. Arkivfoto

Læserbrev: Demokratiet har svære betingelser med en regering, der ser folkestyret som mere besværligt end gavnligt.

Senest blev de blå partier smidt ud af "forhandlingerne" om genåbning, fordi de ikke blindt accepterede regeringens udspil. Det er useriøst.

Vi står med titusindvis af studerende, hvis trivsel er i bund. Alt for mange unge mistrives, stresser og føler sig marginaliseret på grund af nedlukningen og den sociale isolation.

Lad mig stilfærdigt nævne, at coronavirus ikke er den eneste trussel mod folkesundheden. Tal viser, at langt færre danskere er blevet diagnosticeret med kræft det seneste år.

Det skyldes selvfølgelig ikke, at færre får kræft, men at danskerne holder sig fra at gå til lægen, fordi al opmærksomhed er rettet mod corona.

Det skaber et mørketal af borgere, der går rundt med potentielt livstruende sygdomme.

Vi er for længst færdige med at diskutere, om danskernes sundhed er førsteprioritet. Selvfølgelig er den det.

Coronavirussen kræver stadig meget af vores opmærksomhed, men jeg appellerer indtrængende til, at håbet og mulighederne kommer til at fylde mere i genåbningsplanerne.

Det skal give mening, og vi er nødt til at fokusere mere på muligheder fremfor begrænsninger.

Mening giver det langtfra, når regeringen lader enkelte efterskoler og højskoler åbne. Efterskole- og højskoleelever kommer fra hele landet, så det giver ikke mening at skelne mellem, hvor skolerne ligger.


Det er også svært at forstå, hvorfor den lille lokale frisør ikke må åbne for en enkelt kunde i salonen ad gangen. Det tror jeg faktisk godt, at både frisør og kunde kan administrere på en sundhedsforsvarlig måde.

Fatma Øktem


Det er også svært at forstå, hvorfor den lille lokale frisør ikke må åbne for en enkelt kunde i salonen ad gangen. Det tror jeg faktisk godt, at både frisør og kunde kan administrere på en sundhedsforsvarlig måde.

Lad os nu have tillid til, at danskerne kan bidrage til en gradvis og sundhedsforsvarlig genåbning. Ellers risikerer vi, at den omfattende nedlukning får større konsekvenser end højst nødvendigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Billetkrav, indhegning og mange tusind færre gæster i år

Coronavirus

Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen: Får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Horsens For abonnenter

Vil ikke være nabo til testcenter: Ejendomsselskab har fået fire opsigelser fra lejere

Annonce