Annonce
Navne

Jan oddsede til det sidste på sin yndlingsklub: Nu er han her ikke mere

Jan Andersen, der var it-chef på Campus Vejle, døde 9. oktober. Arkivfoto
Annonce

Mindeord:  Direktør på Campus Vejle Morten Weiss-Pedersen skriver disse mindeord om skolens it-chef Jan Andersen:

Skattet og mangeårig ansat på Campus Vejle it-chef Jan Andersen sov ind den 9. oktober. Jan Andersen havde været ansat i 42 år først på Vejle Handelsskole og senere Campus Vejle.

Hans virke på skolen startede september 1978, hvor Jan Andersen blev ansat som lærer i datalære, organisation og kommunikation. En fagrække der hurtigt blev suppleret med kompetence til også at undervise i regning og matematik,

Jan Andersen demonstrerede hurtigt flair for det at undervise og blev snart en vellidt kollega og en af eleverne respekteret lærer.

Parallelt med lærergerningen fik Jan Andersen stor interesse for at rådgive omkring drift og vedligeholdelse af skolens it-udstyr og systemer. En interesse der førte frem til, at han 1. januar 2010 nu som it-chef fik ansvaret for driften af skolens mange pædagogiske og administrative systemer, som han med sin stab har sikret en stabil drift.

I fritiden fyldte udover familie og venner Vejle Boldklub det meste. En interesse og trofasthed i forhold til Vejle Boldklub, der sås, da skolens tipsklub vandt  30.000 kroner. Her valgte Jan Andersen svært syg at beslutte, at hans præmieandel skulle gå til at oddse på, at Vejle Boldklub også i næste sæson vil spille i Superligaen.

Gennem alle årene havde Jan Andersen en stille og lun humor, der gjorde samarbejdet med ham fornøjeligt.

Æret være Jan Andersens minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Overlæge efterlyser underholdning til indlagte coronapatienter: Nogle får simpelthen en depression af at være indlagt

Annonce