Annonce
Horsens

Jan inviterede politikere på kaffe: Hvad vil I gøre ved nedslidning?

Jan Balck inviterede i denne uge folketingskandidaterne Henrik Dam Kristensen (til venstre) og Hans Kristian Skibby til en kop kaffe i sin lejlighed for at snakke om nedslidning. Foto: Morten Pape
Et af valgets store temaer, nedslidning, var på dagsordenen, da 43-årige Jan Balck inviterede to lokale folketingskandidater til kaffe i sin lejlighed.

Horsens: - Jeg føler mig fanget i systemet, smidt ud af samfundet. Fordi jeg er nedslidt.

Jan Balck tier. Lader blikket vandre fra den ene gæst til den anden. Lader budskabet fylde rummet i den korte tavshed, der følger.

Et budskab om, at nedslidning ikke kun er et spørgsmål om karriereliv og tilbagetrækningsalder. Men at det også sætter aftryk på dybere grundsten i tilværelsen som identitet og selvværd.

Annonce

Der kommer mere og mere teknologi ind på arbejdspladserne, og der er fokus på, at ansatte i mindre grad skal løse gentagelsesopgaver.

Hans Kristian Skibby (DF)

En uformel kaffesnak om nedslidning

40 minutter tidligere er stemningen mere munter, da Jan Balck åbner hoveddøren til sin taglejlighed på fjerde sal i Smedegade.

Op ad trapperne kommer Henrik Dam Kristensen (S) og Hans Kristian Skibby (DF), mildt forpustede.

- Jeg har også engang boet i en taglejlighed. Dengang var jeg væsentligt tyndere, siger Hans Kristian Skibby og griner.

Han og hans politiske kollega fra Socialdemokratiet har midt i en travl valgtkamp takket ja til at besøge Jan Balck over en kop kaffe.

I uformelle rammer skal de tre snakke om et af valgets store temaer: nedslidning.

Jan Balck ved, som Folkebladet tidligere har beskrevet, nemlig alt om, hvad det vil sige at være slidt ned. Efter 25 år i slagteribranchen er han i dag arbejdsinvalid, trods sine blot 43 år.

Det har affødt nogle spørgsmål til politikerne.

To bud på løsninger

- Hvad vil I gøre for at forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet, spørger Jan Balck, da de tre har sat sig ved lejlighedens spisebord.

Hans Kristian Skibby tager ordet.

- Der kommer mere og mere teknologi ind på arbejdspladserne, og der er fokus på, at ansatte i mindre grad skal løse gentagelsesopgaver, siger han og bliver suppleret af sin politiske kollega.

- Det er rigtigt, at der i disse år sker mange teknologiske fremskridt. Samtidig har vi styrket Arbejdstilsynet og indført en smiley-ordning, så vi kan bruge kræfterne de steder, hvor vi ved, at der sker arbejdsulykker og nedslidning, siger Henrik Dam Kristensen.

De er begge opsatte på at skabe bedre arbejdsmiljøforhold, og de er såmænd også enige om, at der skal gøres noget for dem, det ikke lykkes at redde fra at blive slidt ned i slutningen af deres arbejdsliv. De er bare ikke enige om hvordan.

I januar præstenterede Socialdemokratiet et tilbagetrækningsudspil, der lægger op til, at de mest nedslidte, som har været længst tid på arbejdsmarkedet, skal have en ret til at kunne gå tidligere på pension.

Her i maj fulgte regeringen, Dansk Folkeparti og Radikal Venstre trop med et andet bud på en tilbagetrækningsløsning for nedslidte. Her vil partierne udvide den allerede eksisterende seniorførtidspensionsordning, så nedslidte personer med 20 års arbejdserfaring, der har mindre end seks år tilbage til folkepensionen, kan søge om seniorførtidspension.

Kaffesnak

I valgkampen søger politikerne at komme i dialog med borgerne om fremtidens Danmark, og det hjælper vi gerne med på Folkebladet.

I serien "Kaffesnak", der starter i dag, inviterer en lokal vælger med holdninger og viden på et bestemt område to lokale folketingskandidater på en kop kaffe og en snak, der forhåbentlig gør alle parter klogere. Også læserne af Folkebladet, for vi følger med fra sidelinjen.

Vi lægger ud på Smedegade i Horsens, hvor den 43-årige tidligere slagteriarbejder Jan Balck har inviteret Henrik Dam Kristensen (S) og Hans Kristian Skibby (DF) til en snak om et af valgkampens helt store temaer, nedslidning.

En rød klud i ansigtet

De to udspil har efterfølgende ført til gensidige skyderier de politiske parter imellem, og kaffemødet i Jan Balcks lejlighed er ingen undtagelse.

- Vi skal have nedslidte, der nærmer sig pensionsalderen, på seniorførtidspension, lægger Henrik Dam Kristensen ud.

- Ja, men vi ved jo ikke, hvad jeres aftale går ud på, indskyder Hans Kristian Skibby.

En rød klud i ansigtet på den røde politiker, der er lige ved at bide på krogen, men får bremset sig selv.

- I jeres udspil får vi ikke at vide, hvem der skal tilkende seniorførtidspensionen. Men lad os tage den snak, når vi mødes ude ved valgdebatterne. Det skal denne samtale ikke handle om, afbøder Henrik Dam Kristensen.

Jan Balck forklarede under besøget, hvordan han har følt sig fanget i systemet, siden han forlod arbejdsmarkedet i 2015. Foto: Morten Pape

Hvad med psykisk nedslidte

Ikke desto mindre ser Jan Balck her sit snit til at bringe en undren på banen, der går på, at de to udspil tager hånd om fysisk nedslidning, men i mindre grad psykisk nedslidning.

- Hvorfor har psykisk nedslidte ikke ret til mere psykologhjælp, vil han vide.

- Da jeg var beskæftigelsesminister, satte jeg gang i en indsats mod psykisk nedslidning. Det er der grund til, når man kigger på, hvor mange der går ned med stress. Desværre er den ikke slået igennem endnu, svarer Henrik Dam Kristensen.

Hans kollega fra Dansk Folkeparti er enig i behovet for at sætte fokus på psykisk nedslidning.

- Det er et generelt problem, at der ikke er nok psykologer. Og netop psykisk nedslidning kan have store konsekvenser i privatlivet, svarer han.

Henrik Dam Kristensen (S) og Hans Kristian Skibby (DF) er enige om, at forholdene for nedslidte på arbejdsmarkedet skal forbedres. Foto: Morten Pape

I den bedste af alle verdener

Samtalen er fyldt med gode hensigter fra de to politikere, men også erkendelser af, at der er plads til forbedring i det offentlige system. Her bliver netop Jan Balcks skæbne et omdrejningspunkt. En borger, der er blevet slidt ned, men som efterfølgende må kigge langt efter en afklaring.

For selvom det snart er fire år siden, han stoppede med at arbejde, har Jan Balck endnu ikke fået klarhed over sin fremtid. Han er i dag på kontanthjælp, selvom han ifølge en faglig vurdering ikke er tilgængelig for arbejdsmarkedet.

- I den bedste af alle verdener var du ikke kommet på kontanthjælp. Det er en fejl i systemet. Der skulle have været taget fat på din sag, så snart du blev sygemeldt, så der kunne blive truffet en beslutning om, hvor vidt du skulle i fleksjob eller have førtidspension, siger Henrik Dam Kristensen.

Hans Kristian Skibby er enig.

- Vi skal generelt have fundet ud af, hvordan vi får sikret en ordentlig sagsbehandling, siger han.

Efter 60 minutters samtale bryder de tre op, alle enige om, at der skal skabes bedre forhold for folk før, under og efter nedslidning.

Er du stadig i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds, kan vores kandidattest måske hjælpe dig. Klik her.

Hans Kristian Skibby (til venstre) og Henrik Dam Kristensen repræsenterer hver sit udspil til en tilbagetrækningsløsning for nedslidte. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce